Skip to main content

De fleste foreninger har i dag en hjemmeside, hvor de præsenterer foreningen. Denne hjemmeside er oftest en udgiftspost. Men hvorfor ikke tjene lidt penge på den i stedet? Ved at sætte annoncer på siden fra Google AdSense programmet, kan I få lavet udgiftsposten om til en indtægtspost.

Hvad er Google AdSense?

Google AdSense er nemt og gratis at tilmelde sig. Det foregår på www.google.dk/AdSense. Jeg vil snart komme med en guide til hvordan I tilmelder jer. Så hold øje med denne blog.

Når du har tilmeldt dig, skal du opsætte Google AdSense annoncer så de passer til jeres side, og så ender det ud i at du får en kode, som skal indsættes på jeres egen hjemmeside.

Efter koden er indsat, vil der begynde at komme annoncer på jeres hjemmeside fra AdSense, det sted koden er indsat. Dog kan der godt gå op mod en times tid før det virker helt, da google lige skal have tid til at analysere jeres side.

Google gør nemlig det, at den analyserer hvad jeres side handler om, og så finder Google annoncer i sit annonce arkiv, der passer til jeres side. På denne måde kommer jeres annoncer til at passe til jeres indhold. Så hvis I er en fodboldklub, vil man f.eks. komme til at se annoncer fra sportsforretninger m.m. Det gør at annoncerne bliver mere interessante for jeres brugere, og de vil have større tendens til at klikke på annoncerne.

Netop det at de klikker på annoncerne er vigtigt, da det er sådan at I tjener penge. Hver gang en af jeres brugere klikker på en annoncer, bliver dette registreret hos Google, og der bliver indsat et beløb på jeres AdSense konto. Beløbet varierer rigtig meget og kan gå lige fra et par øre og helt op til flere kroner pr. klik.

Beløbet afhænger af hvilket emne jeres side handler om og hvor stor konkurrencen er på dette område. Jo flere annoncører der kæmper om et bestemt emne, jo højere vil beløbet være pr. klik, da Google viser de annoncer der er villige til at betale det højeste beløb pr. klik.

I kan placere op til 3 forskellige annonceblokke på jeres side ad gangen. Et eksempel på en annonceblok kan ses på denne side. Jeg har f.eks. en annonceblok under dette indlæg. Googles regler tillader kun at I har op til 3 blokke vist på samme side.

Pas desuden på at I ikke opfordrer jeres brugere til at klikke på annoncerne. Hvis I gør det, risikerer I at Google lukker jeres AdSense konto uden varsel. Det kan de også godt gøre, hvis de registrerer ualmindelig mange klik i forhold til sidevisninger. Især hvis de kan se at klikkene kommer fra de samme brugere. Så lad være med selv at klikke løs på annoncerne. Det er faktisk helt forbudt at klikke på egne annoncer ifølge Googles regler.

Økonomi

Det er meget svært at sige noget om, hvor meget I kan tjene på dette, da det som tidligere nævnt afhænger af jeres sides emne samt hvor mange brugere I har, og hvor mange af disse der klikker på jeres annoncer.
Et skøn vil være et sted mellem 500 til 5.000 kroner om året. Men har I en succesfuld hjemmeside, indenfor et godt emne og med masser af besøgende, kan I godt tjene mere. Men det skal I dog være heldige og dygtige for at kunne gøre. Det kan være en god idé at teste hvordan I tjener flest penge med AdSense. Her er en artikel om hvordan Jonathan øgede sine klik på annoncerne med 109%. Så prøv at test det af på jeres hjemmeside, med og uden sidebar samt forskellige annonce placeringer.

I optjener stille og roligt penge på jeres annoncer, og disse penge bliver løbende sat ind på jeres AdSense konto. Denne konto kan I se ved at logge ind på AdSense. På startsiden efter login, kan I se det samlede beløb, dog skal I nok vælge at se beløbet for den fulde tidsperiode, i stedet for dagens optjening.

Når I har optjent over et vist beløb, vil I få pengene udbetalt. I skal dog huske at oplyse jeres bankkonto samt visse andre oplysninger, inden I kan få beløb udbetalt. Så sørg for at få alle disse felter udfyldt hurtigst muligt, så bremser det jer ikke senere i hvert fald. Følg vejledningerne derinde. De findes blandt mange sprog også på dansk.

Held og lykke med opsætningen og indtjeningen.

Lad os foretage en gratis projektvurdering og få vores vurdering af dit projekts muligheder.

Det er helt gratis for dig at indsende dit projekt og få vores vurdering af mulighederne. Du skal blot udfylde en kort formular og uploade projektbeskrivelse!

Få vurderet dit projekt
Steffen

Forfatter Steffen

Steffen Gregersen er stifter og fundraiser hos Aktiv Fundraising. Steffen udmærker sig ved at være super skarp til projektudvikling, fondsansøgning og videreformidling af hans store erfaring. Steffen er en erfaren underviser og hans foredrag får altid stor ros af deltagerne.

Flere artikler af Steffen

Deltag i samtalen 7 kommentarer

  • Der er bestemt gode muligheder for at en forening kan tjene penge på adsense. Mange foreninger har noget indhold, som der ikke er så meget af generelt på internettet, og en del har også et jævnt antal besøgende som kommer igen + nogen fine placeringer i søgemaskinerne.

    Der er det helt klart oplagt med adsense, som dog virkelig skal gøres ordentligt for ikke at forstyrre brugerne for meget, men også samtidig skabe mulighed for indtjening.

    Som du også nævner så ja, lad være med at opfordre folk til at klikke på linksne – jeg har virkelig set mange opfordre folk til at klikke på deres adsense annoncer, og det er virkelig dumt for man risikerer at blive lukket ude af adsense programmet forevigt, og at de tilbageholder det optjente beløb, så man alligevel intet får ud af det.

  • Ja, den risiko er der ingen grund til at løbe. Men det er en typisk fejl som mange begår når de starter ud med at bruge AdSense. Har også set det mange gange. Men det skal man bare holde sig fra.

  • Adsence er gange fornuftigt. Jeg har selv et par sider, hvor der er adsence på. De kører uden jeg ændrer noget ved dem, og til trods for det så tjener jeg stadig lidt penge på dem. Det er dog ingen guldgruppe, men på den anden side med ingen arbejde så går det meget godt op i sidste ende 🙂

  • Det er fuldkommen rigtigt Christian.

    Det er ingen guldgrube med AdSense, men som jeg ser det, så kan mange foreninger med AdSense lave deres hjemmeside om til en neutral post i regnskabet og mange vil kunne lave det om til et lille plus.

    Og dette er på ca. én times arbejde én gang. Det er ikke noget man skal vedligeholde (medmindre man går meget op i det og hele tiden forsøger at optimere). Det kører af sig selv så snart det er sat op og sat ind på hjemmesiden. Så efter min mening kan man ligeså godt gøre det, medmindre man selvfølgelig har en holdning til at hjemmesiden skal være fri for reklamer.

    Men de fleste foreninger gør jo alt hvad de kan for at tjene penge 🙂

  • Man skal nemlig ikke bruge særlig lang tid.

    Jeg brugte som steffen skriver: max 1 time, på at “installere”.
    Og nu ligger min årlige indtjening rigtig tungt på budgettet !

    Thumps up for google adsense

  • Hunderacer siger:

    Adsense er ret effektivt, vi har også lagt det ind på vores hjemmeside. Jeg er selv ikke særlig teknisk anlagt men alligevel fandt jeg nemt ud af det, så jeg vil sige at alle kan finde ud af det. hvis de bare har adgang til at lægge koderne ind på deres hjemmeside 🙂

  • gratis programmer siger:

    Jeg elsker Adsense! Dagen igår bød på næsten 50 kr, med kun 70 besøgende, så jeg er ovenud tilfreds 🙂 og det bedste er at min side om gratis programmer er så simpel og vedligeholdelsesfri at jeg næsten ikke bruger noget tid på den 😀

Skriv en kommentar