• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
Aktiv Fundraising ApS

Aktiv Fundraising ApS

Fundraising til din forening eller organisation

  • Forside
  • Fundraising
    • Fundraising
    • Klippekort
  • Gratis hjælp
    • Projektvurdering
    • Artikler
  • Fonde
  • Om os
    • Cases
  • Kontakt

Hvad er no cure no pay fundraising?

Skrevet af Steffen

Der er flere og flere foreninger der benytter sig af det såkaldte no cure no pay fundraising. Men hvad dækker dette egentlig over og er det noget for din forening? Det kigger jeg lidt på i dette blogindlæg.

No cure, No pay?

No cure, no pay betyder frit oversat: Ingen helbredelse, ingen betaling. Nu er det dog ikke patienter vi snakker om i dette tilfælde, men finansiering af projekter. Så i dette tilfælde kan man sige, at finansieres projektet ikke, så falder der heller ingen betaling for arbejdet.

No cure no pay er en ordning som nogle professionelle fundraisere tilbyder sine kunder. Jeg tilbyder selv denne ordning til de foreninger, små nystartede virksomheder eller kulturbegivenheder som jeg arbejder for.

Ved denne ordning, så betaler du som forening / kunde intet for at få en professionel fundraiser til at starte op med at arbejde for dig. Det er derfor en billig måde at komme i gang hos en professionel fundraiser.

Kan fundraiseren ikke skaffe dig og din forening nogle penge, så vedbliver det at være gratis. Fundraiseren har derfor arbejdet gratis. Men kan han skaffe jer nogle penge til jeres projekter, så får han typisk en procentdel af de skaffede midler.

Det kan variere kraftigt i procenter fra fundraiser til fundraiser. Personligt tager jeg altid hensyn til projektets budget. Er det et meget stort millionbudget, så er det kun en meget lille del af kagen jeg tager for mit arbejde. Mens det ved små projekter er en lidt større bid. Procentsatsen sættes også efter hvor stort jeg forventer mit arbejde er i det enkelte projekt.

Hvad er fordelene ved no cure no pay?

Der er mange klare fordele for foreningerne ved no cure no pay. Nogle af fordelene er bl.a.:

  • Gratis at komme i gang (ingen faktura ved opstart)
  • Ingen økonomisk risiko, den påtager fundraiseren sig
  • Sikker på at fundraiseren gør sit bedste (ellers får han ingen løn)
  • Betaler kun hvis der kommer bevillinger hjem
  • Hvis en dygtig fundraiser vil arbejde med no cure no pay, så har I nok også et godt projekt

For en knapt så økonomisk stærk forening, så er der en række fordele. Du lægger så at sige en masse af risikoen og arbejdet over på fundraiseren, som derfor påtager sig risikoen at ende med at arbejde gratis. Gør han ikke sit arbejde ordentligt, så får han ingen løn.

Hvad er ulemperne ved no cure no pay?

Der er også visse ulemper med no cure no pay, som man skal være bevidst omkring og have taget i betragtning, inden man vælger no cure no pay fundraising hos en professionel fundraiser.

  • Den endelige betaling bliver ofte en smule højere
  • Pas på uerfarne og dårlige fundraisere (lykkeriddere der tager chancen)
  • Ikke alle fonde er glade for no cure no pay (men for den gode fundraiser bør det ikke være noget problem)
  • Det kan være sværere at finde en fundraiser der vil arbejde med no cure no pay, da det kræver at fundraiseren tror på projektet for alvor

Som du kan se, er der forskellige ting man skal være opmærksom på, inden du laver en aftale med en fundraiser omkring no cure no pay fundraising. Men flere af tingene kan undgås, ved at lave god research inden du lander en aftale.

no cure no pay

Bør jeg vælge no cure no pay fundraising?

Dette er et spørgsmål som du og din forening selv må gøre op. Har I en konto med en hel del penge stående på og føler I jer sikre på, at det nok skal lykkes at få pengene skaffet hjem fra fonde, så vil jeg nok ikke anbefale no cure no pay.

Det samme gælder hvis man er en stor eller mellemstor virksomhed. Her bør det være muligt at kunne trække penge ud, til at betale en fundraiser en start pris og evt. et succesfee når fuld finansiering er opnået.

Men for langt de fleste foreninger, så er penge noget man ofte kun kan drømme om. De penge man har, dem passer man godt på og har ikke lyst til at risikere at have spildt dem på noget, som man ikke får noget for.

I disse foreninger er det oplagt at vælge no cure no pay fundraising, da fundraiseren påtager sig risikoen for at han kommer til at arbejde gratis, hvis ikke han kan skaffe pengene hjem. Bevares, lykkedes det ham, så er det en smule dyrere for foreningen på denne måde, men til gengæld er det risikofrit for foreningen. Man kommer ikke til at skulle have penge op af lommen, hvis ikke man får en god slat ind.

Derfor ser jeg tit at rigtig mange foreninger er meget glade for at kunne benytte sig af tilbuddet om no cure no pay fundraising hos mig, da det åbner op for at deres projekter rent faktisk kan blive til noget, da de ellers ikke anede hvor de skulle starte og ende, i forhold til at få sendt nogle ansøgninger afsted til fondene.

Du er meget velkommen til at skrive på info@aktivfundraising.dk hvis du ønsker at høre mere om eller få et tilbud på no cure no pay til din forening eller lille virksomhed.

Om Steffen

Steffen Gregersen er stifter og fundraiser hos Aktiv Fundraising. Steffen udmærker sig ved at være super skarp til projektudvikling, fondsansøgning og videreformidling af hans store erfaring. Steffen er en erfaren underviser og hans foredrag får altid stor ros af deltagerne.

Få en gratis fondsliste med over 200 fondeHent den her

Aktiv Fundraising ApS

Copyright © 2021 · Aktiv Fundraising ApS · Lindholm Havnevej 31, 2. sal · 5800 Nyborg · CVR: 38243187

  • Kontakt
  • Om os
  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Sitemap