5 typiske fejl som ansøgere begår

Hvert år bliver der sendt i tusindvis af ansøgninger afsted mod de danske fonde. Så snart ansøgningen er sendt afsted, så kommer den lange tid, hvor man går i spænding og venter på svar. Det føles lidt som da man var barn en juleaften. Ventetiden indtil gaverne skulle pakkes op, var utrolig lang.

Desværre er der mange som oplever det ene afslag efter det andet på deres ansøgninger. De har svært ved at komme igennem nåleøjet og få bevillinger til deres projekter. Tværtimod er der andre der bliver ved med at kunne få bevillinger, igen og igen bliver de tilgodeset fra fondene. Hvordan kan det være?

I mit arbejde med fundraising, ser jeg et hav af disse ansøgninger både før og efter at de er sendt ind. Jeg støder utrolig tit på de samme fejl igen og igen ved ansøgningerne. Fejl som gør at man næsten helt sikkert ikke får del i pengene fra fondene.

Herunder vil jeg beskrive 5 af de typiske fejl folk begår når de søger fonde. Hvis du læser det, lærer af det og lader være med at begå de samme fejl, så er du allerede et godt skridt foran mange andre, i kampen om at få del i midlerne fra fondene.

Fejlene herunder er skrevet i tilfældig rækkefølge.

Fejl 1: Projektet passer ikke til fonden

En af de typiske fejl jeg ofte ser, er at man ikke har taget stilling til om fonden overhovedet støtter foreninger / organisationer / projekter som det man repræsenterer. Ansøger har simpelthen ikke gjort sit hjemmearbejde godt nok.

Fondene har en fundats (et sæt vedtægter) som sætter nogle rammer for, hvad fonden kan støtte. Derudover kan fondens bestyrelse have lavet et sæt retningslinjer som de arbejder efter for tiden, for at snævre det yderligere ind.

Hvis fonden f.eks. støtter socialt arbejde i Nordjylland, så nytter det ikke at søge fonden hvis man repræsenterer en idrætsforening i Sønderjylland, selvom projektet du søger penge til kan være nok så godt.

Så sørg for at gøre dit hjemmearbejde godt og grundigt, ved at sætte dig grundigt ind i hvad de enkelte fonde støtter. Det kan du typisk gøre ved at læse på fondens hjemmeside, hvor der ofte er et link til fondens fundats / vedtægter, ligesom de fleste fonde også har et punkt der hedder ”Vi støtter”.

Derudover er det nok så vigtigt også at læse hvad fonden IKKE støtter. Her sorterer de nemlig ofte en bestemt type projekter fra, som ellers normalt ville ligge indenfor det de støttede.

Fejl 2: Urealistiske budgetter

Til stort set alle ansøgninger bør der sendes et budget med, som giver et klart billede over indtægter og udgifter ved projektet, så fonden kan se om projektet hænger sammen.

Desværre er det ofte sådan, at mange ansøgere bruger alt for lidt tid på deres budget. Jeg oplever ofte når jeg snakker med nogle ansøgere, at de tænker budgettet som en biting i forhold til selve ansøgningen. Men det forholder sig næsten lige omvendt.

Budgettet er hele grundlaget for om projektet er realistisk at gennemføre. Er tallene forkert i budgettet, risikerer fonden jo enten at putte penge i et projekt som alligevel ikke bliver til noget eller må stoppe halvvejs, eller at de spilder deres penge et sted, hvor der slet ikke var brug for deres støtte alligevel.

Du bør derfor altid bruge god tid på dit budget og sørge for at alle poster i budgettet er så realistiske som muligt. Indtægtsposterne er ofte de sværeste, da de i mange projekter kan være svære at forudsige. Men kom med et realistisk bud og sæt det hellere for lavt end for højt. Indtægter fra andre fonde, kommune m.m. bør også fremgå af budgettet.

Når det gælder udgiftsposterne, bør der i langt de fleste tilfælde være indhentet tilbud fra relevante leverandører, for at sandsynlige gøre beløbets størrelse. Det kan være tilbud fra håndværkere eller leverandører af fødevarer eller udstyr der skal købes ind.

I større byggesager kan håndværkerne dog ofte ikke give et egentlig tilbud, før der er foretaget en projektering af projektet. Projektering kan koste mange penge, hvorfor det også vil indgå i budgettet. Her kan man med fordel starte med at få et overslag fra håndværkerne. Når de første penge er kommet i hus, kan projekteringen sættes i gang, hvorefter de endelige tilbud fra håndværkerne indhentes. Så kan budgettet rettes til og de endelige beløb kan indhentes hos andre fonde eller i et videre samarbejde med fonden.

Hvis ikke du har gjort dit hjemmearbejde ordentligt mht. budgettet, så vil det ofte resultere i et afslag fra fonden. Fondens medarbejdere eller administratorer er vant til at læse mange budgetter fra mange projekter. Helt sikkert også projekter der ligner dit projekt. De har derfor stor erfaring med at studere budgetter og ser på et øjeblik om budgettet virker realistisk eller ej. Er dit budget ikke realistisk, så får du med 99,9% sikkerhed et afslag. Uanset om budgettet er for lille eller for stort.

Fejl 3: Ansøgningerne er ikke tilpasset fonden

Denne fejl ligger lidt i forlængelse af fejl nr. 1, dog med den forskel at her har fonden i princippet mulighed for at støtte projektet. Dog har ansøgeren på ingen måde sat sig ind i hvad fonden prioriterer eller gerne vil opnå.

Flere og flere fonde vælger at give færre donationer men til gengæld lidt større donationer. De ønsker at hjælpe samfundet på vej i en bestemt retning. Det gør de ikke ved at skyde med spredehagl i alle retninger, men ved at give til projekter der gavner det de har som målsætning.

Disse målsætninger kan man næsten altid også læse om på fondens hjemmeside ved at grave lidt dybere i deres materiale som nyheder og andre tekster på deres hjemmeside. Nogle fonde har et punkt der hedder strategi eller lignende. Læs alt hvad du kan overkomme, det betaler sig hjem igen senere.

Det er også en rigtig god idé at se hvad fonden tidligere har støttet og især hvad den har støttet de sidste par år. Se hvad fonden skriver om projekterne osv. Her kan du ofte se hvad fonden har lagt vægt på ved de forskellige projekter.

Det du så skal gøre herefter, er at finde de punkter hvor dit projekt falder ind i fondens strategi. Det kan godt være det ikke er hele dit projekt eller det helt overordnede formål med projektet, men du kan måske få støtte til en del af projektet ved at fremhæve dette.

Desuden er der mange fonde, der nemmere bliver blød i knæene, hvis de tydeligt kan mærke på ansøgningen, at den er skrevet direkte til dem, ved at fremhæve deres strategi og målsætninger i ansøgningen og vise hvordan dit projekt kan hjælpe fonden med at få dens målsætninger indfriet.

Du kommer meget længere ved at målrette din ansøgning til fondene, i stedet for bare at rette navn og adresse øverst på ansøgningen og så sende den samme ansøgning til 10 forskellige fonde. Brug de ekstra timer det tager at læse materialet og omskrive din ansøgning, så kommer du meget hurtigere i mål med din finansiering.

Fejl 4: Projektet adskiller sig ikke tydeligt fra alm. drift

Fonde giver generelt ikke til foreningers drift. Det er en tommelfingerregel som gælder ca. 95% af alle danske fonde. Du vil derfor ikke opleve meget andet end afslag hvis du søger fonde om direkte tilskud til din forening eller organisation. Bevares, enkelte lokale fonde vil måske støtte med et mindre beløb, men det er mere undtagelsen der bekræfter reglen.

I stedet for skal du og din forening søge om tilskud til konkrete projekter. Projektet skal adskille sig klart fra den almindelige drift. Det kan derfor være et nyt tiltag I vil stable på benene, noget konkret udstyr I vil indkøbe eller noget nyt der skal bygges osv.

Det er derfor ikke fondsvejen I bør gå, hvis I mangler penge til den almindelige drift pga. dårlig økonomi. Her bør I i stedet for kigge efter at tjene pengene på anden vis. Det kan f.eks. være via salg af skrabelodder el.lign.

Fejl 5: Manglende bilag eller manglende brug af ansøgningsskema

Det sidste punkt jeg vil nævne her, er at mange ikke får læst ordentligt på de formelle krav der er til en ansøgning hos den enkelte fond. Der kan være store forskelle på hvilke oplysninger de forskellige fonde vil have tilsendt. Lever du ikke op til de formelle krav, så får du helt sikkert et administrativt afslag. Dette vil sige, at din ansøgning ikke engang bliver forelagt for dem der skal afgøre om dit projekt er støtteværdigt eller ej.

Jeg vil derfor endnu engang opfordre dig til at læse grundigt på fondens hjemmeside, hvilke krav de stiller til din ansøgning. Dette kan du ofte finde information om under et punkt der hedder ”Sådan søger du” eller lignende.

Ofte forlanger fonden en række forskellige bilag der skal sendes med. Det kan være bilag som budget, vedtægter, årsregnskab, oversigt over bestyrelsen m.m. Læs grundigt hvilke bilag der skal med. F.eks. varierer en ting som årsregnskab fra at man ønsker sidst godkendte årsregnskab og til at man ønsker de sidste 3 års årsregnskaber. De fleste ønsker 1 regnskab, men hvis du ikke læser ordentligt og bare sender ansøgninger afsted, så går det galt hos den fond der muligvis gerne vil støtte dig, men afviser dig, da du kun har sendt et årsregnskab med og ikke de 3 som de forlanger.

Det sker desværre også alt for tit, at man bare benytter en liste man har fået over fonde. I stedet for at sætte sig ind i hver enkelt fonds krav til ansøgninger, så skynder man sig bare at printe en stor bunke ansøgninger og sender dem afsted til alle på listen (eller via e-mail til alle fondene). Dette gik måske engang for snart mange år siden.

Men i dag benytter flere og flere fonde ansøgningsskemaer. De fleste bruger efterhånden online skemaer, men der er også en del der bruger fysiske ansøgningsskemaer. Hvis ikke du bruger fondens ansøgningsskema, så kan du også godt regne med at få et afslag.

Grunden til at fondene bruger ansøgningsskemaer, er for hurtigt at kunne danne sig et overblik over de modtagne ansøgninger, så de hurtigere kan få dem sorteret og udvælge de ansøgninger de vil støtte. De får meget nemmere ved at sammenligne ansøgningerne, hvis de alle er sat op på samme måde.

Benyt derfor altid ansøgningsskema hvis fonden forlanger det, også selv du synes du kan levere et super smart og flot opsat ansøgning.

Undgå de dumme fejl

Som du måske kan se af ovenstående 5 typiske fejl, så kan langt de fleste undgås ved bare at gøre sit hjemmearbejde ordentligt. I høj grad handler det om at læse grundigt på fondens hjemmeside. Her bør du som minimum læse deres fundats, hvad de støtter og hvad de ikke støtter. Har den en strategi bør du også læse denne. Derudover skal du læse hvad de tidligere har støttet samt hvordan du søger om støtte hos dem.

Det kan godt tage et par timer at sætte sig grundigt ind i bare en enkelt fond, men det er en meget høj timeløn du kan score, det kan jeg love dig. Den meget grundige research vil i mange tilfælde ret hurtigt afsløre, at den fond du først tænkte på, ikke er relevant for dig alligevel. Skynd dig derfor videre til den næste fond. Når du så finder en fond der passer, så vil du med lidt tilpasning, kunne ramme dem lige i hjertet og gøre dem blød i knæene, så de vælger at bevilge dig penge til dit projekt.

Så vil jeg ønske dig god læse lyst og held og lykke med dit projekt.