Skip to main content

Hvis din forening har med børn og unge at gøre, er det ofte en super god ting at komme ud at rejse. En rejse er et rigtig godt mål at arbejde henimod, en god målsætning at have.
Det kan være med til at motivere børnene til virkelig at gøre en god indsats for at blive gode til det I laver, enten om det er idræt, musik, spejder eller lignende.

En dyr fornøjelse

At rejse med en større gruppe børn og unge, samt ledere, kan hurtigt løbe op i rigtig mange penge. Rigtig rigtig mange penge.

Hvad enten man rejser med bus, tog eller fly, så er det ikke helt billigt. De fleste rejser rundt i Europa foregår som grupper i bus. Men her er der ofte 1-2 chauffører der skal have løn undervejs, ligesom der kan være en guide også.

Der kan være penge at spare via grupperejser i tog osv. Men det viser sig alligevel oftest at være billigst i bus. Og her har man så også den fleksibilitet med egen bus når man kommer frem. Her kan så spares mange penge på offentlig transport.

Indkvartering og forplejning er også en dyr fornøjelse. Skal man bo på hotel, vandrehjem eller camping løber det hurtigt op. Kan I blive indkvarteret på en skole eller bo privat hos nogle medlemmer hos en venskabs forening er der da en del penge at spare. Men turen koster altså stadig en del penge.

Find en stor virksomhed I kan samarbejde med

En rigtig god metode til at få en del af sine udgifter dækket, kan være at lave et samarbejde med en virksomhed INDEN I tager af sted.

Alt efter hvilken forening I er og hvilket land i rejser til, så kan I sikkert finde en stor virksomhed i jeres område (måske ikke lige i lokalområdet, men i jeres region i hvert fald) som har interesser i det land I rejser til. Det kan være virksomheder som har en fabrik i det land, en virksomhed som sælger sine produkter dernede eller måske en virksomhed som køber sine produkter nede i det land. Der er mange muligheder.

Spørg blandt alle ledere, forældre og evt. medlemmer i jeres forening om de kender til en virksomhed som har interesser i det land (og gerne det lokalområde I skal ned og besøge). Det kræver en masse research at finde frem til en egnet virksomhed, men det kan sagtens lade sig gøre. Søg på internettet, se på de største virksomheders hjemmesider fra jeres område, læs aviser m.m. Søg også på avisernes hjemmesider, jeres lokale TV2-region stations hjemmeside m.m. Der er mange muligheder.

Et andet sted at få god information er også at spørge den danske ambassade i det land I vil rejse til. De kan ofte hjælpe jer med at finde frem til danske virksomheder med stor interesse i det land I vil besøge.

En anden mulighed er jo også at vælge destinationen på jeres rejse, udfra jeres kendskab til en virksomheds interesser. Så hvis I har en stor virksomhed i jeres by, som I har hørt skal åbne en ny fabrik eller andet i udlandet, så kan I kontakte denne virksomhed for at høre om I kan indgå en aftale.

Hav evt. altid denne mulighed i baghovedet, for når du så ser eller hører noget i radioen, tv eller læser noget i avisen, så dukker idéen op. Notér ned med det samme og tag action hurtigst muligt.

Grupperejse i bus

Det kan I få ud af virksomheden

Nu har I fundet frem til en virksomhed I gerne vil kontakte, men inden I gør det, er det vigtigt at I har styr på to ting: Hvad kan I tilbyde virksomheden og hvad forventer I at få ud af virksomheden?

For at tage det sidste først, så skal I som forening jo have noget ud af samarbejdet som gør turen billigere. Enten kan det gøre turen helt gratis eller det kan give jer et rigtigt godt afslag i prisen for medlemmerne.

Det I evt. kan prøve at se om I kan få ud af virksomheden er jo selvfølgelig først og fremmest en stor pose penge. Men det kan ofte være lidt svært er mine erfaringer. Det som oftest er nemmere, er hvis I kan få virksomheden til at give jer nogle af de ting til turen eller på turen, som ellers ville koste jer penge. Det kan være at I kan få virksomheden til at betale bussen inkl. chauffører f.eks. Virksomheden kan så trække moms osv. fra I de ting de sponserer, så det er billigere for virksomheden at give ting på denne måde.

Af andre ting som virksomheden kan give jer, kunne f.eks. hotellet eller opholdet. Måske råder virksomheden i forvejen over nogle lejligheder eller andet dernede, som I kan få lov til at bo i. Her vil jeg lige skynde mig at indføre, at medmindre I har en genial indgangsvinkel, så tror jeg ikke at I skal regne med at få en virksomhed i rejsebranchen til at give jer gratis ophold på deres hoteller, for det er jo trods alt turister som jer, at de lever af. Men overbevis mig gerne om at jeg tager fejl, men det tror jeg nu ikke.

I kan også få sponseret mad eller andre ting på turen, som I har brug for og som kan være med til at reducere jeres samlede omkostninger ved turen.

Hvad kan I tilbyde virksomheden

Det sidste I mangler at få styr på inden I kontakter virksomheden, er hvad I kan tilbyde virksomheden. Virksomheden forventer helt sikkert at få et eller andet igen, for deres sponsorat. Enten kan det være i form af almindelig reklame på jeres tøj, medlemsblad, hjemmeside m.m. Det er jo nærmest som en almindelig sponsor i forenigen.

Men igen alt efter hvilken forening I er, kan I f.eks. tilbyde at spille en koncert, lave en gymnastikopvisning eller meget andet. Du kender bedst jeres forening og hvad I evt. kan tilbyde. Lav en brainstorming i jeres ledergruppe og find frem til en række idéer. Udvælg de 2-3 bedste idéer og præsenter dem for virksomheden.

En anden idé kunne være at virksomheden kunne lave en event, hvor I deltog. F.eks. kunne jeres børn i foreningen spille fodboldkamp mod de ansattes børn i virksomheden i udlandet. Mulighederne er mange, så det er med at tænke lidt utraditionelt.

Til mødet med virksomheden er det også vigtigt at I har i baghovedet, at virksomheden nok slet ikke har tænkt på at lave sådan en event eller lignende i forvejen. Så det er med at præsentere idéen for dem, så de kan se det og blive inspireret.

Det er heller ikke sikkert at I behøver at kunne tilbyde virksomheden noget nede i udlandet. Formålet med samarbejdet kan også være, at virksomheden her i Danmark kan bruge det til at markedsføre sig med, så de kan komme i aviser og TV, hvor man hører om at de er med til at sende jer af sted derned. Så eventen kan også sagtens foregå i Danmark.

Tænk kreativt og notér ned.

Andre måder at tjene penge til turen på

I kan også vælge at lave andre aktiviteter op til turen, for at samle penge ind til denne tur. Mange fundraising aktiviteter bliver ekstra spændende at deltage i, hvis de har et helt klart mål.

Alle børnene er villige til at gøre en ekstra indsats, for at de kan komme med på turen. Ligesom forskellige virksomheder i lokalområdet samt forældre m.m. nemmere bakker op om aktiviteterne, når målet er klart defineret.

Af aktiviteter der er velegnet til dette formål kan f.eks. nævnes salg af lodsedler, afvikling af loppemarked samt f.eks. et cykelsponsorløb. Men der findes en lang række andre aktiviteter, som er lige til at bruge i sådanne situationer.

Rigtig god tur

Jeg håber at du har fået inspiration til måske at kunne gøre jeres kommende rejse billigere eller måske helt gratis. Der er i hvert fald mange muligheder. Men det kræver en del research og noget arbejde at få sådan et samarbejde op at stå. Det kommer ikke af sig selv. Men sådan er der jo så meget. Hvis man ikke gider gøre en indsats, så må man jo bare betale sig fra det.

Jeg vil slutte med at ønske rigtig god rejse.

Lad os foretage en gratis projektvurdering og få vores vurdering af dit projekts muligheder.

Det er helt gratis for dig at indsende dit projekt og få vores vurdering af mulighederne. Du skal blot udfylde en kort formular og uploade projektbeskrivelse!

Få vurderet dit projekt
Steffen

Forfatter Steffen

Steffen Gregersen er stifter og fundraiser hos Aktiv Fundraising. Steffen udmærker sig ved at være super skarp til projektudvikling, fondsansøgning og videreformidling af hans store erfaring. Steffen er en erfaren underviser og hans foredrag får altid stor ros af deltagerne.

Flere artikler af Steffen

Deltag i samtalen 2 kommentarer

  • Charlotte siger:

    Jeg er en mor til en dygtig 16-årig rugby-spiller, som meget gerne ville en tur til New Zealand et år for at blive bedre til rugby, men det koster rigtig mange penge – kr. ca. 120.000 at få ham af sted og de penge har jeg bare ikke lige ….. Hvordan kommer jeg i gang med at søge fonde og legater til ham – Jeg har skrevet et par ansøgninger, men det har ikke givet noget af sig endnu – kan nogen hjælpe mig lidt på vej – tak

    • Steffen siger:

      Hej Charlotte
      Ja, det er legater du skal have fat i. Prøv at led efter legater der støtter sportstalenter eller lignende. Prøv evt. at spørg i den klub jeg går udfra at han går i, om de kender nogle der kan hjælpe ham. Derudover kan det være der er hjælp at hente i et landsdækkende forbund. Prøv f.eks. at kontakte Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark eller andet, for at høre om de evt. har mulighed for at hjælpe, eller om de kan hjælpe dig videre, hvor du kan søge hjælp henne.

Skriv en kommentar