CBB Mobil Forening

Passiv indkomst er jo altid rigtig godt. Uanset om det er til dig som privat person eller til din forening. Din forening har mulighed for at oprette sig som “Forning” hos mobilselskabet CBB, og så kan de af jeres medlemmer (og andre) der er kunde hos CBB melde sig under jeres faner hos CBB og derefter tjene penge til jeres forening. Det lyder jo faktisk rigtig godt.

Få penge for at tegne benzinkort

Enkelte benzinselskaber har systemer kørende hvorpå man som forening kan få et samarbejde op at stå hvor man hjælper benzinselskabet med at tegne benzinkort mod at foreningen får en økonomisk betaling for dette.

Uddel kirkeblade og del gevinsten

Nye portoregler gør at det efterhånden er dyrt at sende adresseløse forsendelser samt foreningsblade m.m. ud til medlemmer og befolkning. Portostøtten er reduceret eller væk og den almindelige porto er steget. Dette kan jeres forening udnytte. I kan banke et samarbejde op med det lokale sogn hvor I deler gevinsten i forhold til Postdanmarks priser ved at I deler sognets kirkeblad ud istedet for Postdanmark. Dette er en win/win situation hvor sognet sparer en del penge og I tjener penge på at udføre arbejdet.