Forleden blev jeg færdig med min nye gratis e-bog, 10 tips til bedre fondsansøgninger. Den kan du få helt gratis ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Bogen giver 10 konkrete tips til hvordan du øger dine chancer for at få penge fra fondene. Der er mange flere tips at komme med, men i e-bogen har jeg samlet 10 af de vigtigste råd.
Et af de tips jeg berører er, hvor vigtigt det er at få læst korrektur på din ansøgning, så den hverken er fyldt med stavefejl eller forståelsesfejl. Denne korrekturlæsning, er egentlig ikke kun vigtig ved fondsansøgninger, men også i så meget andet materiale, som du skriver for din forening. Det kan være markedsføringsmateriale, foldere, indlæg på jeres hjemmeside osv.
Men nu er det jo sjældent, at man er 100% enig med den der læser korrektur om alle ting. Derfor ville det være smart, hvis du i Word dokumentet med teksten, nemt kan se hvad der er rettet. Det er det jeg vil vise dig idag, hvordan du kan gøre.
Sådan viser du ændringer i Word
Når du får læst korrektur på dit Word dokument, kan du få din korrekturlæser til at slå en lille funktion til i Word, som så tydeligt markerer alle ændringer i dokumentet. Herefter kan du tydeligt se hvad der er ændret, slettet eller skrevet om.
Jeg har lavet en lille video, som hurtigt viser dig hvordan du slår funktionen til, samt hvad det er den gør.
Jeg skal med det samme beklage min stemme m.m. Det er min første video af denne slags, så bær over med mig. Jeg satser stærkt på, at jeg bliver bedre med tiden, når jeg lige vænner mig til at lave videoer til dig.
Håber du kan bruge dette lille tip, når du får læst korrektur på dine ting. Det er ihvertfald en funktion, som jeg havde stor glæde af, da jeg fik læst korrektur på min nye e-bog.
|
Kunne du lide artiklen?
|
Tilmeld nyhedsbrev
|
Her kan du følge med