Nu er det blevet tid til at gennemgå råd nr. 2 i serien, som handler om målsætninger og tilfredshed.

Bliv tilfreds, men aldrig helt tilfreds, for så holder du op med at skabe

Dette råd synes jeg klart kan bruges i en bestyrelse i en hvilken som helst forening. For det første handler det om at blive glad for de resultater man opnår. Det nytter ikke noget at man aldrig bliver glad og fejrer de resultater man opnår.

Det er meget vigtigt at hvis du og din forening har arbejdet hen imod et mål, at man så markerer det og fejrer det. Det kommer selvfølgelig helt an på hvilket mål det handler om, men i hvert fald skal det markeres. Hvis det er en bestemt person der har arbejdet på det, er det vigtigt at personen får ros og anerkendelse. Er det hele foreningen og dens medlemmer, så kan man jo holde en lille festtale, belønne medlemmerne eller hvad der nu passer i din forening.

Det er vigtigt at du også selv føler dig tilfreds med de opnåede resultater. Der er intet som ros eller i det mindste tilfredsstillelse over et godt resultat, der kan give ny energi til de næste udfordringer. Og det er netop de næste udfordringer, som jeg typisk oplever nogle gange kan overskygge glæden ved de nyligt opnåede resultater.

Mange ledere som er meget energiske, har en tendens til, at inden et resultat er opnået, allerede at sætte sig de næste målsætninger. Det er også fint med planlægning og ambitioner. Men hvis man så selv allerede er videre oppe i sit hoved når en målsætning indfries, så kan man nogle gange komme til at glemme at det man har kæmpet for, nogle gange lang tid, nu er opnået og at andre mennesker måske fortjener ros. Husk det nu, og husk også selv at være glad og tilfreds over de opnåede resultater.

Nu kommer vi så til anden halvdel af rådet, nemlig ”bliv aldrig helt tilfreds, for så holder du op med at skabe”. Her ligger kimen til mange foreningers deroute. Hvis du som leder eller bestyrelse, føler at nu har I opnået det I gerne vil, og nu kører det hele på skinner og nu skal I bare ”administrere”, så er I allerede i gang med at falde. Og tro mig, det kan gå rigtig stærkt.

Det er sindsygt vigtigt hele tiden at udvikle foreningen. Enten kan der tilføjes nye aktiviteter, gøre forholdene bedre, skaffes flere penge til udstyr, gøre hverdagen nemmere eller skaffes flere medlemmer. I det man bremser op og stiller sig tilfreds, vil tingene stille og roligt gå i stå. I starten mærker man det slet ikke, men pludselig en dag vågner man op, og den dag står det helt sikkert slemt til. Der skal hele tiden udvikles, følges med tiden, tilpasses, perfektioneres og forsøge på at udvide.

Så konklusionen her må være: Nyd nuet og de umiddelbare succeser, men sæt nye og endnu større målsætninger, og knokl så en vis legemsdel ud af bukserne for at opnå endnu mere succes.

Hvad synes du? Har du prøvet at være i en forening hvor man ikke markerede “sejrene” og hvordan var det? Eller har du set en forening, hvor man stillede sig tilfreds med resultaterne, og hvor det så begyndte at gå tilbage igen? Skriv en kommentar herunder.

Husk du kan få de næste indlæg leveret automatisk på din mail eller i din RSS læser. Tilmeld dig her, det er ganske gratis.

Det første punkt i Godtfreds ledelsesfilosofi lyder: Find den rigtige idé, og skab det rigtige idégrundlag. Hvad kan vi bruge det til, i forhold til foreninger?

Hvis din forening har nogle år på bagen, så har I jo helt sikkert et formål for foreningen. I ved hvad jeres forening har som hovedformål. Det kan være den har til formål at støtte folk med bestemte sygdomme, en sportsklub, et orkester eller andet. Det er jeres idé. Den skal I holde fast i.

Men inden for hvilke rammer kan I udvikle jer? For at kunne blive ved med at tiltrække medlemmer, midler eller interesse, så er det vigtigt at man over tid formår at følge med tiden og tilpasse sig nye muligheder. Men her ligger også faren. Man risikerer at bevæge sig væk fra sin idé, eller sprede sine aktiviteter for meget, så man mister fokus.

LEGOs idé og idégrundlag bygger på et system med legoklodser, som kan sættes sammen og man kan bygge ting med det. Det er kernen i deres idé. Men LEGO har jo alligevel formået at følge med tiden. F.eks. kan man købe temakasser med LEGO Starwars og meget andet. Nok ikke noget som Godtfred eller for ikke at tale om hans far, Ole, havde tænkt på dengang. Men det bygger stadig på idéen om byggeklodserne og systemet.

LEGO fik store problemer i 90’erne, hvor de bla. begyndte at lave computerspil, bygge og drive forlystelsesparker og lave andet legetøj. Det var ikke en del af deres idégrundlag og det gik heller ikke godt. Det var ikke en del af deres kernekompetencer. Senere er det solgt fra, og nu sælger de deres navn til andre, der så laver computerspil eller driver forlystelsesparkerne, med LEGO navnet i licens, og det har været vejen tilbage til succes igen.

Dette er værd at bide mærke i som forening. Hvis I ikke allerede har 100% styr på jeres idégrundlag, formål og rammerne for jeres forening, så kan man let lade sig drive ud på et sidespor. Der kan nemt opstå én idé, som ligger på kanten af ens formål. Den går man så måske i gang med at arbejde med, og i kølvandet på den idé, opstår der nye idéer, som ligger længere og længere væk fra foreningens hovedformål. Sådan kan man stille og roligt bevæge sig ud på vildspor, hvor man så pludselig står i problemer til halsen.

Så opfordringen her skal lyde, at I i din forening, hvis I ikke allerede har det, tager en snak om hvad er jeres formål (ikke bare det der står i vedtægterne). Hvad er det I gerne vil?

Herefter skal I diskutere og skrive nogle rammer ned. Ligesom LEGO ville bygge virksomheden op på et system, som bestod af klodser der kunne sættes sammen. Herefter kan I så ellers gå i dybden med det og udvikle forskellige idéer, tiltag og aktiviteter som passer ind i dette system. Det gjorde LEGO med deres forskellige serier: LEGO City, LEGO Starwars, LEGO Technics osv.

Nedskriv jeres konklusioner og print dem gerne ud og hæng op i jeres forenings lokaler, så I ser dem med jævne mellemrum. Og hold jer så til dem. Alle forslag og idéer som ikke lige passer ind i systemet, skal overvejes meget nøje, før man går i gang med det.

Jeg ved godt det kan virke meget ukonkret at snakke om disse ting. Det er jo hverken noget som giver flere penge, flere medlemmer eller andre ting lige nu og her. Så hvorfor skal man bruge tid på at diskutere den slags?

Det skal du og din forening gøre, for at undgå at man kommer til at køre ud på forkerte spor. På den måde kan I øge chancen for at nye tiltag og aktiviteter bliver en succes, i stedet for at de måske falder til jorden.

Jeg hører meget gerne fra dig, i kommentarerne herunder, hvis I i din forening har noteret et formål og nogle rammer ned. Det kan give inspiration til mange andre. Ønsker du at være anonym, kan du også sende dem via kontaktformularen, så vil jeg samle dem op og tilføje dem samlet.

Jeg vil om en uges tid komme med mit syn på Godtfreds næste punkt. Du kan automatisk få besked på email, når jeg poster næste indlæg, hvis du tilmelder dig dette RSS feed.

Indtil da, så må du have det godt!

Jeg mener i høj grad, at du kan trække noget ud af LEGOs ledelse og twiste det, så du kan bruge det i foreningen. Jeg vil derfor i en serie af indlæg komme med mit bud på, hvordan du kan lade dig inspirere af LEGO og få det maksimale ud af din forening (også selvom du ikke går efter at få medlemmer fra hele verden!).

Godtfred Kirk Christiansens ledelsesfilosofi

Godtfred var søn af stifteren af LEGO, Ole Kirk Kristiansen. Både Ole og Godtfred byggede deres ledelse på nogle af de samme filosofier. I en tale til iværksættere udtrykte Godtfred engang sin filosofi via disse 9 punkter:

1. Find den rigtige idé, og skab det rigtige idégrundlag.
2. Bliv tilfreds, men aldrig helt tilfreds, for så holder du op med at skabe.
3. Gå i dybden og bredden med idéen, så andre ikke kan nå dig – og bliv ved.
4. Find de rigtige medarbejdere og vis dem 100 procent tillid fra starten – det udløser positiv energi.
5. Gør ikke alvorligt arbejdende medarbejdere bange for at begå fejl – de lærer af deres fejl.
6. Stil aldrig efter at blive den største, men sørg for at blive den bedste.
7. Lederens vigtigste opgave er produktudviklingen.
8. Sørg for at blive selvfinansierende – og pas på volumensyge.
9. Som iværksætter bliver man aldrig færdig – eller også er man færdig.

Jeg vil her over de næste uger, løbende gennemgå hvert af disse punkter og give mit bud på, hvad vi kan bruge disse råd til, i forhold til bestyrelsesarbejde. Der er nemlig en hel del rigtigt i det som Godtfred siger, og det kan ligeså godt bruges i foreninger som i virksomheder.

Hvis du vil være sikker på at få alle indlæg, så tilmeld dig dette RSS feed, så får du automatisk besked når jeg udgiver det næste indlæg i denne serie. Du kan både bruge feedet i en RSS læser eller få indlæggene leveret på email.

Det er også en god idé at bookmarke denne side, da jeg løbende vil linke til de andre artikler herfra. Så hvis du jævnligt vender tilbage her til, så kan du få opdateringerne her.

En sidste mulighed jeg lige vil nævne, er at du også kan følge med på Facebook. Ved at gå ind på min Facebook side og “Synes godt om”, så får du også nyt indhold leveret her.

Jeg glæder mig til at levere det næste indlæg i serien om ledelse på LEGOvis i danske foreninger.

Groft sagt kan man inddele foreningerne i Danmark i 4 grupper: Sportsklubber, Musikforeninger, Sociale foreninger og så andre foreninger med specielle interesser (sy-klubber, kortspil, spiseklubber osv.).

Næsten alle foreninger kæmper med økonomien. Lysten til at gøre en masse godt for medlemmerne eller foreningens formål, fejler bestemt ikke noget, og derfor kan det nemt blive svært at få økonomien til at slå til.

Derfor har næsten alle foreninger et stort behov for at sætte fokus på det at skaffe penge, tjene penge, rejse penge. Kort sagt det, som vi på godt dansk kalder for fundraising.

Det kan du gøre med fundraising

Fundraising er et ord der dækker over det at rejse kapital til forskellige formål, i dette tilfælde til foreningens drift, foreningens aktiviteter, indkøb af nyt materiel, penge til at rejse for eller hvad det nu måtte være.

Foreninger har mange måder at tjene penge på. Nogle får tilskud fra kommune eller stat, alt efter hvad formålet er og hvilken slags forening det er. Specielt sociale foreninger, som støtter forskellige sygdomsramte personer eller lignende har gode muligheder denne vej rundt.

Derudover findes der også rigtig mange forskellige fonde rundt omkring, som giver penge til foreninger. Du kan se en liste over danske fonde her.

Igennem årene har foreningslivet også udviklet en lang række andre måder at tjene penge på. Mange foreninger afholder således f.eks. loppemarkeder, bankospil og andre aktiviteter for at tjene lidt penge til foreningens kasse. Dette er ofte større arrangementer i foreningens arbejde, men de afvikler som oftest også en række mindre arrangementer.

Andre fundraising aktiviteter kunne være sponsorer, lodsedler, cykelsponsorløb, salg af kalendere og meget mere. Alt sammen ting, der har til formål at skaffe så mange penge til foreningen som muligt.

Grundlaget for de fleste foreninger, er dog medlemmernes kontingent. Dette beløb skal i de fleste tilfælde dække foreningens daglige drift. Derudover kan man så afholde diverse aktiviteter for at tjene til foreningens formål eller andre aktiviteter. Men medlemmernes faste medlemsgebyr, er det der holder sammen på foreningen til dagligt.

Landsindsamlinger ser man også tit. Det er dog kun større organisationer der kan få lov til dette. Indsamlinger er altid noget man skal søge tilladelse til, og det gives ikke altid. Især ikke til landsindsamlinger. Men er man en stor organisation der dækker hele landet, er det jo en fremragende måde at skaffe penge på.

Søg legater

Heldigvis findes der en del måder hvorpå du kan skaffe penge til at studere for. Ved at søge legater og forskellige fonde, kan du være heldig at få bevilget penge, som du kan bruge på din uddannelse.

Der findes mange fonde og legater som giver støtte til uddannelse, kurser eller andet, som du som studerende kan drage nytte af.

Et godt sted at starte din søgen efter disse fonde eller legater, er via legathåndbogen. I denne bog finder du en oversigt over alle de legater som du kan søge som uddannelsessøgende. De er alle inddelt i kategorier efter hvornår der er ansøgningsfrist. Nogle har løbende ansøgningsfrist, mens andre skal søges på bestemte tidspunkter af året. Det kan du nemt finde frem til her.

Mange af disse fonde og legater er opstået udfra tidligere succesrige personer, som har givet en del af deres arv til at stifte sådanne fonde m.m. så de nye generationer kan komme til at opleve det samme som dem. Derfor er en hel del af legaterne målrettede mod bestemte uddannelser eller områder. Så hold et godt øje med hvad de giver til og find de bedste frem.

Det er der mange foreninger der er klar over, hvorfor der op til og i julemåneden tilbydes utrolig mange ting til folk, som foreningerne kan tjene penge på. Der sælges julekalendere, kalendere, kalender lys, brændte mandler og jeg ved ikke hvad. Mange af disse ting er rigtig gode at tjene penge på, men der er typisk flere foreninger i hver by der tjener penge på de samme ting og konkurrerer derfor imod hinanden. Markedet bliver nemt mættet.

Men noget andet man kan sælge er juletræer. Det skal folk alligevel ud og købe og derfor er det noget andet man kan sælge og tjene penge på.

Det gode ved at sælge ting til folk, er at folk ikke skal købe for at støtte foreningen, men køber for at få fat i varen. Derfor kan man som sælgende forening også tillade sig at agere som sælgere nu gør. Prisen kan også sættes derefter, hvorfor indtjeningen kan blive lidt højere.

Her kan I sælge juletræer

Typisk sælges de fleste juletræer ude på landet ved forskellige gårde, som har fældet træerne på deres juletræ-marker og så er det ellers landmanden selv og hans familie der står og sælger juletræerne. Det virker ganske godt, da mange familier godt kan lide at bruge et par timer en søndag eftermiddag på et køre ud og finde det perfekte juletræ. De hygger sig sammen og tager afsted hele familien.

Men efterhånden som vi alle generelt for mere og mere travlt, er dette også en tradition der kommer mere og mere i baggrunden. Hvorfor der sælges flere og flere juletræer inde i byerne. F.eks. på byens torv eller lignende. Og det er her I kommer ind i billedet.

I kan stå inde i byerne og sælge disse juletræer. Typisk ville det passe hvis I kan stå ved nogle store indkøbscentre, varehuse eller et godt sted i centrum, hvor folk alligevel kommer forbi for at handle. Så kan de lige nuppe et juletræ med i farten. Det er vigtigt at I står hvor folk kommer i forvejen, så de ikke skal til at køre et bestemt sted hen, for så kan de næsten ligeså godt køre ud til landmanden. Desuden er jeres markedsføringsopgave meget større. Det vil I ikke ud i.

Sådan skaffer I juletræerne

Men for at sælge juletræer, er det jo vigtigt at I i første omgang har nogle træer at sælge af. Dem skal I ud at skaffe.

Et godt sted at skaffe juletræerne fra, er at kontakte nogle af de landmænd der i forvejen sælger juletræer udenfor byen. Start gerne med dem der lægger et godt stykke væk fra byen. Her kan I i god tid kontakte landmanden og spørge om I kan indgå en aftale.

I kan tilbyde ham at sælge hans juletræer inde i byen på et centralt sted. Dermed kan han kraftigt øge sit salg, ved at han jo stadig sælger juletræer på sin hjemadresse og derudover får en afdeling inde i byen hvor han får solgt sine juletræer.

Det er således landmandens træer I sælger og hvis I får lavet en god aftale, så kan I helt undgå at købe træerne ind, men får dem bare leveret og betaler så først bagefter for de træer I har solgt. Sådan kan det godt lykkedes at brygge aftalen sammen.

I kan så få f.eks. 10-50% af omsætningen. Generelt er priserne på juletræer temmelig høje og avancen også rimelig høj, så I kan godt presse på når I forhandler. Start måske ud med 50% og vær evt. klar til at acceptere 25% f.eks. Men overvej om det er umagen værd, hvis I kun kan få 10% af omsætningen. Vær desuden opmærksom på om det er omsætningen inkl. eller ekskl. moms i snakker om. Landmanden vil jo nok kun acceptere hvis det er omsætningen ekskl. moms.

Aftaler og udstyr i forbindelse med salg af juletræer

Når I planlægger salg af juletræer, så er der visse aftaler der skal på plads. Der hvor I vil stå og sælge, skal I have tilladelse til at gøre det. Typisk skal kommunen give deres tilsagn, hvis det er på en åben offentlig plads. Men er det på privat grund, f.eks. ude foran et varehus eller supermarked, så skal I lave en aftale med den butik, om at I må stå udenfor og sælge juletræer.

Desuden skal I have noget udstyr klar. Udover pengekasser og kvitteringer I kan skrive til kunderne, skal I have noget til at transportere juletræerne i, når I er færdige og pakker sammen.

Herudover bør I kunne pakke juletræerne ind i net, så de ikke fylder så meget og er nemmere for kunderne at transportere hjem. Sådan en “maskine” kan I jo muligvis låne af den landmand I laver leveringsaftalen med. Derudover bør I nok have en sav, nogle handsker, en kost og skovl (så I kan feje op efter jer), plasticsække, evt. et par stole og et bord til at have penge m.m. på.

Derudover kan I gøre det lidt hyggeligt. Det bliver jo tidligt mørkt. Så I kan jo evt. tænde et par fakler eller andet hygge lys. Det skaber også opmærksomhed omkring jeres salg.

Hvornår skal I sælge

I skal sælge op til jul !!

Men bortset fra det, så kan I sagtens starte med at sælge juletræer fra starten af december. Der er ikke den store idé i at starte før december, der er ikke det store salg. Men der er alligevel en del der vil købe juletræer i starten af december.

Alt efter hvor meget tid og kræfter I har, så vil jeg foreslå at I står og sælger juletræer fredag eftermiddag, lørdag samt søndag i åbningstiden. De fleste supermarkeder og varehuse har åbent alle søndage i december, så der er gang i salget her. Især den sidste eller evt. de 2 sidste weekender inden jul, vil I kunne sælge rigtig mange juletræer.

Men et godt råd er, at I ikke tænker at så kan I spare lidt på kræfterne og nøjes med at stå og sælge de sidste par weekender. Folk planlægger nemlig (bevidst eller ubevidst) hvor de skal købe deres juletræ når det nærmer sig jul. Så det kan godt være I ikke sælger så mange juletræer de første weekender, men folk har så set jer, når de alligevel var inde at handle, og mange har så planlagt at købe hos jer når de har set jer stå der. Hvis ikke I står der, så ved de ikke I eksisterer og de planlægger at købe andre steder.

• Ansøgningsfrist: ?
• Hjemmeside: www.veluxfondene.dk

• Ansøgningsfrist: Løbende
• Hjemmeside: www.tuborgfondet.dk

• Ansøgningsfrist: ?
• Hjemmeside: www.trygidanmark.dk
• E-mail: info@trygidanmark.dk

• Ansøgningsfrist: ?
• Hjemmeside: ?