Tricket består i at I inden auktionen, har været rundt i butikkerne i jeres by, for at få dem til at støtte jer ved at give nogle varer, som I så kan bortauktionere. Det er næsten en win-win-win-situation vi har her, hvis det gøres rigtigt. Det er en fordel for:

• Din forening, da I jo selvfølgelig tjener penge på det
• Butikken, som kan få reklame under auktionen
• Køberen, som kan være heldig at købe nogle varer til en billig pris

Auktionen kan foregå både internt i forening, men kan også sagtens foregå på byens torv eller til forskellige andre begivenheder hvor der er mange mennesker. Arbejdet i projektet er jo trods alt rimelig overskueligt. Især hvis man sammenligner med mange andre projekter.

Sådan optimerer i jeres indtjening

Der er en række ting I kan gøre, for at øge jeres indtjening under auktionen.

Her tænker jeg selvfølgelig først og fremmest på, hvor I afholder auktionen. Her spiller den gamle handelsregel omkring udbud og efterspørgsel jo ind. Jo flere mennesker der er hvor I holder auktionen, jo flere er der til at byde priserne op. Så tænk jer nøje om, så I vælger et sted med mange mennesker. Om det så enten er i forbindelse med jeres egne arrangementer eller en ny event i stabler på benene og afvikler på byens torv eller andet.

I kan også overveje at lade en kendis være auktionsleder. Det kan godt give ekstra opmærksomhed. F.eks. har Bubber været med til at lave sådan et indsamlingsshow i en række danske byer i slutningen af 2011. Det indbragte 120.000 kroner til kræftsyge børn.

En anden idé kunne være at få et orkester til at spille i forbindelse med auktionen. Hvis der er lidt underholdning, så kan det både være med til at holde fast på publikum og trække flere til. Hvor der er folk, vil der ofte komme flere folk til. Man gider jo heller ikke feste på et diskotek, hvis man er den eneste der er tilstede.

Husk at markedsføre auktionen. Send nogle pressemeddelelser ud til lokale aviser, netmedier m.m. inden. Lav en event på Facebook og gør på den måde opmærksom på jeres auktion og det gode formål. Husk endvidere at når I markedsfører auktionen, så læg vægt på at folk kan komme ned og gøre nogle fantastisk gode handler. Det kan trække flere til, end hvis I markedsfører det med at man kan komme ned og støtte jeres forening ved at købe disse varer. Der skal altid være en fordel for kunderne også, og den er i dette tilfælde, at de kan være heldige at spare en masse penge. Det gode formål må også godt nævnes, men det bør bare komme i anden række.

Når I inden auktionen er ude i butikkerne, så husk at sige at auktionslederen vil sige hvem der har skænket varerne. Der vil altså blive reklameret for de virksomheder som giver varer til auktionen. Det kan iøvrigt også skrives nogle steder, hvilke butikker der har skænket noget til auktionen. Et ekstra lille trick her, kan være at nævne for butikken, at hvis de giver flere varer, så nævnes de flere gange.

Sæt gerne en minimumsgrænse for varernes værdi, sådan at I ikke kommer til at stå og bortauktionere den ene 20-kroners ting efter den anden. Det gider I ikke, og det gider køberne slet ikke. Så vil folk stille og roligt sive igen. Sæt derfor en realistisk minimumsværdi på en vare, sådan at alt der bortauktioneres, er ting der har en reel værdi. Det gør også jeres event lidt mere langtidsholdbar. Hvis folk har haft en dårlig oplevelse med jeres auktion det ene år, så kommer de nok ikke igen næste år.

I kan desuden forsøge om ikke de varer I har på auktionen, er varer der er rimelig interessante for store dele af befolkningen. Vil man bortauktionere en speciel israelsk håndlavet pibe, så er der nok ikke mange der vil byde, og de der byder, byder jo slet ikke i nærheden af varens værdi. Så forsøg så vidt muligt at få fat i nogle varer som er rimelig efterspurgte I den brede befolkning (eller i jeres målgruppes øjne).

Light udgaven

Ønsker I ikke at lave en hel stor event ud af det, med mange varer der skal bortauktioneres, så kan I også godt lave det i en light udgave.

I kan vælge at få sponseret 1-3 gode varer, som I så bortauktionerer ved nogle af jeres andre events. Det kan være ved koncerter, i pausen ved sportskampe, ved foredrag eller andet. Det er en nem måde lige at tjene lidt ekstra. Hvis varen er en rigtig god ting med høj værdi, så hæver I selvfølgelig buddene. Men husk i sådanne tilfælde at få nogle varer, som rammer bredt i målgruppen. Det er jo måske ikke lige en iPhone der skal på auktion til et foredrag i pensionist foreningen. Her kunne et årsabonnement på Ude & Hjemme være bedre f.eks.

Håber dette er noget du kan bruge i din forening. Har du prøvet at være med til sådan en auktion, så hører jeg meget gerne fra dig i kommentarerne herunder, hvad din oplevelse af det har været.

Og værre endnu, hvis det er filer som I er flere om at arbejde på. For hvem har så den nyeste fil? For slet ikke at tale om den irriterende ventetid når man venter på at få filen, så man selv kan udføre sin del.

Men her er et smart trick til hvordan I nemt holder styr på medlemsdatabasen, referater og andre ting som I er flere der skal have adgang til. Med programmet Dropbox kan I nemt dele alle de filer I har brug for, uden at det er noget I ellers skal tænke over. Det er super nemt og så er det endda gratis.

Det bruger jeg Dropbox til

Jeg bruger Dropbox rigtig meget. Både privat, arbejdsmæssigt og i mit foreningsarbejde.

Privat har jeg alle de filer jeg arbejder på for tiden, liggende i en mappe i Dropbox, sådan at jeg altid kan tilgå disse filer uanset hvor jeg er henne. Det er nemlig fordelen med Dropbox: At du altid kan tilgå de filer du har lagt i Dropbox. Jeg har installeret Dropbox både på min stationære arbejds PC, min bærbare PC, samt min iPhone og iPad. Udover at kunne tilgå dem på disse computere m.m. kan jeg også altid tilgå filerne fra en hvilken som helst computer via en almindelig browser. Her skal jeg bare bruge mit brugernavn og password og så kan jeg altid tilgå alle de filer jeg har lagt i Dropbox.

I foreningsarbejdet bruger jeg også Dropbox til flere ting. Her er det primært for at kunne dele filer med andre i foreningen. Jeg har f.eks. en mappe vi deler, hvor vi har en database liggende, som styrer medlemsliste, lønninger osv. Dem der har brug for at kunne tilgå denne database, har jeg delt denne mappe med, og de har nu hjemmefra nemt adgang til den senest opdaterede medlemsliste m.m. Så nu er der ingen undskyldning for uopdaterede oplysninger.

Derudover har jeg også delte mapper med andre enkeltpersoner samt grupper af personer. F.eks. en delt mappe med et PR udvalg, hvor forskellige tekster, grafikfiler, pressemeddelelser samt handlingsplaner ligger så alle kan tilgå dem. Alle har nu adgang til de helt nye data og lederen af udvalget skal ikke huske at sende ny handlingsplan rundt til alle, fordi han opdaterer en enkelt dato. Men alle andre har med det samme adgang til disse data.

Sådan fungerer Dropbox

Dropbox fungerer på den måde, at du installerer et lille program på din computer. Dette program opretter så en mappe på computeren (typisk inde i din “Dokumenter” mappe, medmindre du vælger noget andet ved installationen).

Programmet fungerer så sådan, at alle de filer (dokumenter, billeder, video og andet) du lægger ind i mappe, automatisk oploades til din egen boks på nettet. Det er det man kalder for en cloud løsning, eller “i skyen” på dansk. Dvs. at du nu har en kopi liggende på Dropbox’s servere, og det er disse kopier du kan tilgå ved at logge ind på din egen dropbox via en browser.

Når du arbejder på din egen computer, er der overhovedet ingen forskel på om du arbejder på et dokument der ligger i Dropbox mappen eller den ligger et andet sted på din computer. Den eneste forskel er, at når du gemmer et dokument i Dropbox mappen, så skynder programmet sig at oploade en kopi til “skyen”.

Derudover fungerer Dropbox også sådan, at så snart at serveren har modtaget din kopi af filen, så “pusher” / skubber den en kopi af den nye eller opdaterede fil, ud til alle dine andre enheder du har koblet på din Dropbox. Dvs. hvis du har en stationær og en bærbar, og du tilføjer en ny fil til dropbox på den stationære, så går der kun få sekunder før filen også downloades på den bærbare (såfremt den står tændt og har internetforbindelse). Jeg er faktisk lidt imponeret af hvor hurtigt det går, når man har dem begge stående lige ved siden af hinanden. Der går vitterlig næsten kun 1-2 sekunder.

Pointen er så her, at hvis du deler en mappe med nogle andre, så går der altså også kun 1-2 sekunder fra du har opdateret eller gemt en ny fil i jeres fælles mappe, før de andre har en kopi af den opdaterede fil.

Her er nogle af de ting I kan bruge Dropbox til

• Have alle bestyrelsesreferater liggende
• Udveksle billeder
• Have medlemslister og medlemsdatabaser liggende
• Word og Excel dokumenter
• Grafiklager med logo, billeder m.m.
• Og meget mere…

Sådan installerer du Dropbox

Det er ikke ret svært at installere Dropbox. Følg denne guide og du er kørende om et par minutter.

1. Start med at klikke her for at gå til Dropbox hjemmesiden.
2. På den første side skal du oprette din konto. Dropbox er gratis at bruge i den mindste version, så der er intet at frygte. Skriv dit navn, email og vælg et password. Klik i “I agree to Dropbox Terms” og klik derefter på knappen “Create account”.
3. Herefter går programmet automatisk igang med at hente programmet ned på din computer. Følg instruktionerne på skærmen og installer det.
4. Herefter har du en mappe på din computer der hedder “Dropbox”. Inde i den har du “My Dropbox” og herinde kan du så lægge alle de filer du ønsker at synkronisere op på nettet og evt. dele med andre.

Sådan deler du en mappe med andre

For at dele en mappe med andre, skal du blot følge disse få trin.

1. Inde i din dropbox mappe på din computer, opretter du en ny mappe (højreklik, ny mappe) og giver den et sigende navn.
2. Ny højreklikker du på den nye mappe, vælger Dropbox og vælger så “Share this folder…”
3. Det fører dig til Dropbox hjemmesiden, hvor du nu kan indtaste mail-adresserne på de personer du vil dele mappen med. Du kan også skrive en besked til dem, men det er ikke nødvendigt. Klik herefter på den blå knap “Share folder”.

Nu sendes der en mail til dem som du vil dele med. De skal åbne mailen, klikke på linket og gå ind i deres dropbox på hjemmesiden. Så kan de gå ind og acceptere at deltage i den delte mappe.

På denne måde er det altså ikke HELE din dropbox du deler med andre, men kun den enkelte mappe. Du kan sagtens have mange mapper. Jeg har ca. 10 delte mapper, som jeg deler med forskellige personer og grupper.

En anden god ting er, at du som “ejer” af den delte mappe, altid kan gå ind og “smide folk ud” igen, hvis ikke du vil dele mappen med dem mere. Så du er altid i kontrol på den måde.

Lettere foreningsarbejde med Dropbox

Jeg håber at du med denne guide, er kommet et skridt nærmere en lettere hverdag i arbejdet med din forening. Det er bare med at udnytte de nye digitale muligheder.

Jeg hører meget gerne fra dig i kommentarerne herunder om du bruger Dropbox eller ej. Hvis du bruger det, hører jeg meget gerne om hvad du bruger det til. Det kan være med til at give de andre læsere her på siden gode idéer til at lette deres arbejde.

Tak for denne gang og håber du kunne bruge guiden

Jeg vil ikke spilde din tid mere, så jeg giver derfor straks ordet til Mai:

Sådan fik vi sponsorer til et kæmpe sæbeboble arrangement

Hvordan får du lige skaffet de fornødne penge til at arrangere dit ønskede arrangement i din forening? Og hvad nu hvis arrangementet er lidt anderledes end folk er vant til, vil de så stadig gerne støtte op omkring det?

Når det handler om at spørge om hjælp – særlig økonomisk hjælp – fra andre, kan vi mennesker hurtigt finde på 117 undskyldninger for ikke at komme i gang. Der er nok så mange velkendte overspringshandler som at hente mere kaffe, spise lidt ekstra mad, tjekke mails osv.

Så inden du kaster dig hovedløst ud i skriverierne / ringeriet, så gør det helt klart for dig selv hvad det er folk skal støtte. Er det 100 balloner til en fest for cancerramte børn, eller er det 10 plastikkrus til jeres næste generalforsamling?

For at gøre min viden om at søge sponsorater mere konkret, vil jeg tage udgangspunkt i et arrangement jeg selv har skullet finde sponsorer til.

Jeg skulle sammen med mit team arrangere et større sæbeboblearrangement, hvor folk kvit og frit kunne komme og lave sæbebobler på størrelse med personbiler. Et arrangement der var lidt uhåndgribeligt for folk at forstå, da ingen rigtig havde set disse store sæbebobler før.

Målgruppe og behov

Det jeg gjorde allerførst, var at sætte mig ned og definere hvem var målgruppen, og hvad vil de få ud af oplevelsen. Mit svar blev børnefamilier og store legebørn.

Dernæst kiggede jeg på hvad jeg havde behov for at få sponsoreret:

• Baljer til 100L. sæbeboblevand
• Sæbeboblevand
• Flyers
• Advarselsskilte – sæbeboble vand gør jorden meget glat
• T-shirt til teamet og hjælperne
• Hjælpere til selve arrangementet (det kunne være at få sponsoreret gavekort jeg kunne give dem)

Tilbud til sponsorer

Inden jeg tog fat i folk, overvejede jeg nøje hvordan jeg kunne give dem mere igen end de gav mig. For arrangementet var afhængigt af at folk ville støtte op. Personligt har jeg også den filosofi at det giver noget social proof, når mange forskellige støtter op omkring et arrangement.

Jeg lagde hjernen i blød og kom frem til at jeg kunne tilbyde dem følgende:

• Et blogindlæg med tak til alle sponsorer hvor de fik omtale og et link til egen hjemmeside (hvor vi bl.a. lagde vægt på hvor stor en betydning links har i Googles øjne). Indlægget blev lagt ud på arrangementets hjemmeside og Facebook side
• Jeg sørgede for at fotograferne fik taget gode billeder af alle sponsorer, som blev delt på vores Facebook side, og de fik samtidig rettighederne til at bruge billederne til deres egen markedsføring hvis de ønskede det
• Jeg kæmpede med at få massiv pressedækning og der ville jeg sørge for at sponsorerne også blev nævnt hvis jeg fik muligheden
• Sponsorerne fik lov til at gøre reklame for dem selv på selve dagen, ved at sætte deres eget navn på de sponsorerede ting
• Alle sponsorerne blev nævnt på den uddelte flyers på selve dagen

Kontakt til mulige sponsorer

Jeg følte mig nu klar til at gå i krig med selve sponsoratsøgningen. Jeg vidste hvilken målgruppe det drejede sig om, hvilket betød at jeg gik efter folk der havde interesse i denne målgruppe, for at det skulle blive ekstra attraktivt at sige ja.

Dernæst havde jeg fokus på at sælge idéen om at skabe en sjov og anderledes dag, der havde til formål at samle store og små om et fælles projekt der kunne skabe mindeværdige oplevelser for alle.

Jeg gik efter større virksomheder først, for jeg tænkte at de måtte have pengene.
Min taktik slog fejl: hvis de svarede havde de meget strikse retningslinjer for hvad de ville støtte op omkring.

Mit næste skridt blev at hive fat i folk der havde brug for billig markedsføring. Dvs. folk der var ved at etablere deres virksomheder, eller havde været i gang i noget tid uden at den større succes havde nået dem. Med denne taktik fik jeg sponsoreret:

• T-shirt
• Flyers
• 2 fotografer
• 2 advarselsskilte – jorden er glat skilte

Derudover lykkedes det mig at låne baljerne af et håndværkerfirma. Som en ekstra bonus måtte jeg endda låne store badeænder på størrelse med fodbolde, af en kvinde der videreforhandler dem fordi hun elskede idéen.

Tilbage havde jeg arbejdskraften og sæbeboblevandet. Intet arrangement uden sæbeboblevand og da tiden blev knap, valgte jeg at sponsorere det selv, sammen med mit team.

Min eneste bekymring var blot: hvordan får jeg frivillige folk til at hjælpe til et sæbeboblearrangement i 8 timer på Rådhuspladsen en varm sommerdag?

Tidligere havde jeg lært at sælge den gode idé og få folk til at føle de støttede noget betydningsfuldt. Jeg tog fat i venner, familie og bekendte. Jeg lokkede med kage og sandwich – og wupti så var der hjælpere i overflod.

Indlægget er skrevet af Mai Smidt. Mai arbejder til daglig hos Mulius som bl.a. sælger bamser. Derudover arbejder  hun med GodeKarakterer som hjælper unge med matematik. 

Der er mange foreninger der holder små og store sodavandsdiskoteker for børnene. Det kan være helt små fester i foreningens egne lokaler, til store halfester. Dette tip kan bruges til alle størrelser, men er selvfølgelig bedst til de store halfester.

Lad børnene parkere forældrene

Uanset om man holder en stor halfest eller en mindre fest i foreningens egne lokaler, så kan der komme børn langvejs fra til sådan en fest. Disse børn bliver ofte kørt i bil af deres forældre. Forældrene skal jo ikke med til festen, men de må jo så køre den lange vej hjem igen.

Festerne varer typisk ikke så lang tid som rigtige diskoteker for voksne børn. Derfor kan forældrene dårligt nok nå hjem, før de skal køre retur igen.

Derudover er der også de børn, som jo er mest trygge hvis de ved at far eller mor er i nærheden, dog uden at de bliver overvåget til festen.

Her er det så en glimrende mulighed for at slå mange fluer med et smæk, ved at lave et forældrehjørne. Det kan være et lokale i tilknytning til hallen eller foreningens lokaler hvor festen holdes.

I dette forældrehjørne kan forældrene så sidde og hygge sig sammen. Der kan være lidt tv der kører, men ellers kan de sidde og snakke sammen.

Der hvor din forening så kan tjene penge, er ved at sælge kaffe og kage til disse forældre. Ligesom hvis I sælger franske hotdogs til børnene ved festen, så kan det jo også sælges til forældrene.

Flere sidegevinster

Der er mange sidegevinster ved sådan et forældrehjørne. Ikke nok med at I kan tjene en smule ekstra for salg af kaffe og kage. Men samtidig får I en stor mulighed for at vise til disse forældre, at I har godt styr på resten af festen.

Ordnede forhold er altid et plus, og det får i verdens bedste mulighed for at vise til de forældre der måtte være skeptiske. Disse forældre er jo også typisk nogle som vil vælge at blive der, for lige at kunne ”holde lidt øje” med det hele.

Derudover kan det være med til at få de børn, der ikke er helt trygge ved sådanne fester, til at komme alligevel, når nu de snildt kan have far eller mor siddende i et lokale lige i nærheden.

Jeg hører meget gerne fra dig i kommentarerne herunder, hvis du har erfaring fra afvikling af sodavandsdiskoteker eller generelt har noget omkring det du gerne vil dele.

Nu er det blevet tid til at gennemgå råd nr. 2 i serien, som handler om målsætninger og tilfredshed.

Bliv tilfreds, men aldrig helt tilfreds, for så holder du op med at skabe

Dette råd synes jeg klart kan bruges i en bestyrelse i en hvilken som helst forening. For det første handler det om at blive glad for de resultater man opnår. Det nytter ikke noget at man aldrig bliver glad og fejrer de resultater man opnår.

Det er meget vigtigt at hvis du og din forening har arbejdet hen imod et mål, at man så markerer det og fejrer det. Det kommer selvfølgelig helt an på hvilket mål det handler om, men i hvert fald skal det markeres. Hvis det er en bestemt person der har arbejdet på det, er det vigtigt at personen får ros og anerkendelse. Er det hele foreningen og dens medlemmer, så kan man jo holde en lille festtale, belønne medlemmerne eller hvad der nu passer i din forening.

Det er vigtigt at du også selv føler dig tilfreds med de opnåede resultater. Der er intet som ros eller i det mindste tilfredsstillelse over et godt resultat, der kan give ny energi til de næste udfordringer. Og det er netop de næste udfordringer, som jeg typisk oplever nogle gange kan overskygge glæden ved de nyligt opnåede resultater.

Mange ledere som er meget energiske, har en tendens til, at inden et resultat er opnået, allerede at sætte sig de næste målsætninger. Det er også fint med planlægning og ambitioner. Men hvis man så selv allerede er videre oppe i sit hoved når en målsætning indfries, så kan man nogle gange komme til at glemme at det man har kæmpet for, nogle gange lang tid, nu er opnået og at andre mennesker måske fortjener ros. Husk det nu, og husk også selv at være glad og tilfreds over de opnåede resultater.

Nu kommer vi så til anden halvdel af rådet, nemlig ”bliv aldrig helt tilfreds, for så holder du op med at skabe”. Her ligger kimen til mange foreningers deroute. Hvis du som leder eller bestyrelse, føler at nu har I opnået det I gerne vil, og nu kører det hele på skinner og nu skal I bare ”administrere”, så er I allerede i gang med at falde. Og tro mig, det kan gå rigtig stærkt.

Det er sindsygt vigtigt hele tiden at udvikle foreningen. Enten kan der tilføjes nye aktiviteter, gøre forholdene bedre, skaffes flere penge til udstyr, gøre hverdagen nemmere eller skaffes flere medlemmer. I det man bremser op og stiller sig tilfreds, vil tingene stille og roligt gå i stå. I starten mærker man det slet ikke, men pludselig en dag vågner man op, og den dag står det helt sikkert slemt til. Der skal hele tiden udvikles, følges med tiden, tilpasses, perfektioneres og forsøge på at udvide.

Så konklusionen her må være: Nyd nuet og de umiddelbare succeser, men sæt nye og endnu større målsætninger, og knokl så en vis legemsdel ud af bukserne for at opnå endnu mere succes.

Hvad synes du? Har du prøvet at være i en forening hvor man ikke markerede “sejrene” og hvordan var det? Eller har du set en forening, hvor man stillede sig tilfreds med resultaterne, og hvor det så begyndte at gå tilbage igen? Skriv en kommentar herunder.

Husk du kan få de næste indlæg leveret automatisk på din mail eller i din RSS læser. Tilmeld dig her, det er ganske gratis.

Det første punkt i Godtfreds ledelsesfilosofi lyder: Find den rigtige idé, og skab det rigtige idégrundlag. Hvad kan vi bruge det til, i forhold til foreninger?

Hvis din forening har nogle år på bagen, så har I jo helt sikkert et formål for foreningen. I ved hvad jeres forening har som hovedformål. Det kan være den har til formål at støtte folk med bestemte sygdomme, en sportsklub, et orkester eller andet. Det er jeres idé. Den skal I holde fast i.

Men inden for hvilke rammer kan I udvikle jer? For at kunne blive ved med at tiltrække medlemmer, midler eller interesse, så er det vigtigt at man over tid formår at følge med tiden og tilpasse sig nye muligheder. Men her ligger også faren. Man risikerer at bevæge sig væk fra sin idé, eller sprede sine aktiviteter for meget, så man mister fokus.

LEGOs idé og idégrundlag bygger på et system med legoklodser, som kan sættes sammen og man kan bygge ting med det. Det er kernen i deres idé. Men LEGO har jo alligevel formået at følge med tiden. F.eks. kan man købe temakasser med LEGO Starwars og meget andet. Nok ikke noget som Godtfred eller for ikke at tale om hans far, Ole, havde tænkt på dengang. Men det bygger stadig på idéen om byggeklodserne og systemet.

LEGO fik store problemer i 90’erne, hvor de bla. begyndte at lave computerspil, bygge og drive forlystelsesparker og lave andet legetøj. Det var ikke en del af deres idégrundlag og det gik heller ikke godt. Det var ikke en del af deres kernekompetencer. Senere er det solgt fra, og nu sælger de deres navn til andre, der så laver computerspil eller driver forlystelsesparkerne, med LEGO navnet i licens, og det har været vejen tilbage til succes igen.

Dette er værd at bide mærke i som forening. Hvis I ikke allerede har 100% styr på jeres idégrundlag, formål og rammerne for jeres forening, så kan man let lade sig drive ud på et sidespor. Der kan nemt opstå én idé, som ligger på kanten af ens formål. Den går man så måske i gang med at arbejde med, og i kølvandet på den idé, opstår der nye idéer, som ligger længere og længere væk fra foreningens hovedformål. Sådan kan man stille og roligt bevæge sig ud på vildspor, hvor man så pludselig står i problemer til halsen.

Så opfordringen her skal lyde, at I i din forening, hvis I ikke allerede har det, tager en snak om hvad er jeres formål (ikke bare det der står i vedtægterne). Hvad er det I gerne vil?

Herefter skal I diskutere og skrive nogle rammer ned. Ligesom LEGO ville bygge virksomheden op på et system, som bestod af klodser der kunne sættes sammen. Herefter kan I så ellers gå i dybden med det og udvikle forskellige idéer, tiltag og aktiviteter som passer ind i dette system. Det gjorde LEGO med deres forskellige serier: LEGO City, LEGO Starwars, LEGO Technics osv.

Nedskriv jeres konklusioner og print dem gerne ud og hæng op i jeres forenings lokaler, så I ser dem med jævne mellemrum. Og hold jer så til dem. Alle forslag og idéer som ikke lige passer ind i systemet, skal overvejes meget nøje, før man går i gang med det.

Jeg ved godt det kan virke meget ukonkret at snakke om disse ting. Det er jo hverken noget som giver flere penge, flere medlemmer eller andre ting lige nu og her. Så hvorfor skal man bruge tid på at diskutere den slags?

Det skal du og din forening gøre, for at undgå at man kommer til at køre ud på forkerte spor. På den måde kan I øge chancen for at nye tiltag og aktiviteter bliver en succes, i stedet for at de måske falder til jorden.

Jeg hører meget gerne fra dig, i kommentarerne herunder, hvis I i din forening har noteret et formål og nogle rammer ned. Det kan give inspiration til mange andre. Ønsker du at være anonym, kan du også sende dem via kontaktformularen, så vil jeg samle dem op og tilføje dem samlet.

Jeg vil om en uges tid komme med mit syn på Godtfreds næste punkt. Du kan automatisk få besked på email, når jeg poster næste indlæg, hvis du tilmelder dig dette RSS feed.

Indtil da, så må du have det godt!

Jeg mener i høj grad, at du kan trække noget ud af LEGOs ledelse og twiste det, så du kan bruge det i foreningen. Jeg vil derfor i en serie af indlæg komme med mit bud på, hvordan du kan lade dig inspirere af LEGO og få det maksimale ud af din forening (også selvom du ikke går efter at få medlemmer fra hele verden!).

Godtfred Kirk Christiansens ledelsesfilosofi

Godtfred var søn af stifteren af LEGO, Ole Kirk Kristiansen. Både Ole og Godtfred byggede deres ledelse på nogle af de samme filosofier. I en tale til iværksættere udtrykte Godtfred engang sin filosofi via disse 9 punkter:

1. Find den rigtige idé, og skab det rigtige idégrundlag.
2. Bliv tilfreds, men aldrig helt tilfreds, for så holder du op med at skabe.
3. Gå i dybden og bredden med idéen, så andre ikke kan nå dig – og bliv ved.
4. Find de rigtige medarbejdere og vis dem 100 procent tillid fra starten – det udløser positiv energi.
5. Gør ikke alvorligt arbejdende medarbejdere bange for at begå fejl – de lærer af deres fejl.
6. Stil aldrig efter at blive den største, men sørg for at blive den bedste.
7. Lederens vigtigste opgave er produktudviklingen.
8. Sørg for at blive selvfinansierende – og pas på volumensyge.
9. Som iværksætter bliver man aldrig færdig – eller også er man færdig.

Jeg vil her over de næste uger, løbende gennemgå hvert af disse punkter og give mit bud på, hvad vi kan bruge disse råd til, i forhold til bestyrelsesarbejde. Der er nemlig en hel del rigtigt i det som Godtfred siger, og det kan ligeså godt bruges i foreninger som i virksomheder.

Hvis du vil være sikker på at få alle indlæg, så tilmeld dig dette RSS feed, så får du automatisk besked når jeg udgiver det næste indlæg i denne serie. Du kan både bruge feedet i en RSS læser eller få indlæggene leveret på email.

Det er også en god idé at bookmarke denne side, da jeg løbende vil linke til de andre artikler herfra. Så hvis du jævnligt vender tilbage her til, så kan du få opdateringerne her.

En sidste mulighed jeg lige vil nævne, er at du også kan følge med på Facebook. Ved at gå ind på min Facebook side og “Synes godt om”, så får du også nyt indhold leveret her.

Jeg glæder mig til at levere det næste indlæg i serien om ledelse på LEGOvis i danske foreninger.

Groft sagt kan man inddele foreningerne i Danmark i 4 grupper: Sportsklubber, Musikforeninger, Sociale foreninger og så andre foreninger med specielle interesser (sy-klubber, kortspil, spiseklubber osv.).

Næsten alle foreninger kæmper med økonomien. Lysten til at gøre en masse godt for medlemmerne eller foreningens formål, fejler bestemt ikke noget, og derfor kan det nemt blive svært at få økonomien til at slå til.

Derfor har næsten alle foreninger et stort behov for at sætte fokus på det at skaffe penge, tjene penge, rejse penge. Kort sagt det, som vi på godt dansk kalder for fundraising.

Det kan du gøre med fundraising

Fundraising er et ord der dækker over det at rejse kapital til forskellige formål, i dette tilfælde til foreningens drift, foreningens aktiviteter, indkøb af nyt materiel, penge til at rejse for eller hvad det nu måtte være.

Foreninger har mange måder at tjene penge på. Nogle får tilskud fra kommune eller stat, alt efter hvad formålet er og hvilken slags forening det er. Specielt sociale foreninger, som støtter forskellige sygdomsramte personer eller lignende har gode muligheder denne vej rundt.

Derudover findes der også rigtig mange forskellige fonde rundt omkring, som giver penge til foreninger. Du kan se en liste over danske fonde her.

Igennem årene har foreningslivet også udviklet en lang række andre måder at tjene penge på. Mange foreninger afholder således f.eks. loppemarkeder, bankospil og andre aktiviteter for at tjene lidt penge til foreningens kasse. Dette er ofte større arrangementer i foreningens arbejde, men de afvikler som oftest også en række mindre arrangementer.

Andre fundraising aktiviteter kunne være sponsorer, lodsedler, cykelsponsorløb, salg af kalendere og meget mere. Alt sammen ting, der har til formål at skaffe så mange penge til foreningen som muligt.

Grundlaget for de fleste foreninger, er dog medlemmernes kontingent. Dette beløb skal i de fleste tilfælde dække foreningens daglige drift. Derudover kan man så afholde diverse aktiviteter for at tjene til foreningens formål eller andre aktiviteter. Men medlemmernes faste medlemsgebyr, er det der holder sammen på foreningen til dagligt.

Landsindsamlinger ser man også tit. Det er dog kun større organisationer der kan få lov til dette. Indsamlinger er altid noget man skal søge tilladelse til, og det gives ikke altid. Især ikke til landsindsamlinger. Men er man en stor organisation der dækker hele landet, er det jo en fremragende måde at skaffe penge på.

Søg legater

Heldigvis findes der en del måder hvorpå du kan skaffe penge til at studere for. Ved at søge legater og forskellige fonde, kan du være heldig at få bevilget penge, som du kan bruge på din uddannelse.

Der findes mange fonde og legater som giver støtte til uddannelse, kurser eller andet, som du som studerende kan drage nytte af.

Et godt sted at starte din søgen efter disse fonde eller legater, er via legathåndbogen. I denne bog finder du en oversigt over alle de legater som du kan søge som uddannelsessøgende. De er alle inddelt i kategorier efter hvornår der er ansøgningsfrist. Nogle har løbende ansøgningsfrist, mens andre skal søges på bestemte tidspunkter af året. Det kan du nemt finde frem til her.

Mange af disse fonde og legater er opstået udfra tidligere succesrige personer, som har givet en del af deres arv til at stifte sådanne fonde m.m. så de nye generationer kan komme til at opleve det samme som dem. Derfor er en hel del af legaterne målrettede mod bestemte uddannelser eller områder. Så hold et godt øje med hvad de giver til og find de bedste frem.

Det er der mange foreninger der er klar over, hvorfor der op til og i julemåneden tilbydes utrolig mange ting til folk, som foreningerne kan tjene penge på. Der sælges julekalendere, kalendere, kalender lys, brændte mandler og jeg ved ikke hvad. Mange af disse ting er rigtig gode at tjene penge på, men der er typisk flere foreninger i hver by der tjener penge på de samme ting og konkurrerer derfor imod hinanden. Markedet bliver nemt mættet.

Men noget andet man kan sælge er juletræer. Det skal folk alligevel ud og købe og derfor er det noget andet man kan sælge og tjene penge på.

Det gode ved at sælge ting til folk, er at folk ikke skal købe for at støtte foreningen, men køber for at få fat i varen. Derfor kan man som sælgende forening også tillade sig at agere som sælgere nu gør. Prisen kan også sættes derefter, hvorfor indtjeningen kan blive lidt højere.

Her kan I sælge juletræer

Typisk sælges de fleste juletræer ude på landet ved forskellige gårde, som har fældet træerne på deres juletræ-marker og så er det ellers landmanden selv og hans familie der står og sælger juletræerne. Det virker ganske godt, da mange familier godt kan lide at bruge et par timer en søndag eftermiddag på et køre ud og finde det perfekte juletræ. De hygger sig sammen og tager afsted hele familien.

Men efterhånden som vi alle generelt for mere og mere travlt, er dette også en tradition der kommer mere og mere i baggrunden. Hvorfor der sælges flere og flere juletræer inde i byerne. F.eks. på byens torv eller lignende. Og det er her I kommer ind i billedet.

I kan stå inde i byerne og sælge disse juletræer. Typisk ville det passe hvis I kan stå ved nogle store indkøbscentre, varehuse eller et godt sted i centrum, hvor folk alligevel kommer forbi for at handle. Så kan de lige nuppe et juletræ med i farten. Det er vigtigt at I står hvor folk kommer i forvejen, så de ikke skal til at køre et bestemt sted hen, for så kan de næsten ligeså godt køre ud til landmanden. Desuden er jeres markedsføringsopgave meget større. Det vil I ikke ud i.

Sådan skaffer I juletræerne

Men for at sælge juletræer, er det jo vigtigt at I i første omgang har nogle træer at sælge af. Dem skal I ud at skaffe.

Et godt sted at skaffe juletræerne fra, er at kontakte nogle af de landmænd der i forvejen sælger juletræer udenfor byen. Start gerne med dem der lægger et godt stykke væk fra byen. Her kan I i god tid kontakte landmanden og spørge om I kan indgå en aftale.

I kan tilbyde ham at sælge hans juletræer inde i byen på et centralt sted. Dermed kan han kraftigt øge sit salg, ved at han jo stadig sælger juletræer på sin hjemadresse og derudover får en afdeling inde i byen hvor han får solgt sine juletræer.

Det er således landmandens træer I sælger og hvis I får lavet en god aftale, så kan I helt undgå at købe træerne ind, men får dem bare leveret og betaler så først bagefter for de træer I har solgt. Sådan kan det godt lykkedes at brygge aftalen sammen.

I kan så få f.eks. 10-50% af omsætningen. Generelt er priserne på juletræer temmelig høje og avancen også rimelig høj, så I kan godt presse på når I forhandler. Start måske ud med 50% og vær evt. klar til at acceptere 25% f.eks. Men overvej om det er umagen værd, hvis I kun kan få 10% af omsætningen. Vær desuden opmærksom på om det er omsætningen inkl. eller ekskl. moms i snakker om. Landmanden vil jo nok kun acceptere hvis det er omsætningen ekskl. moms.

Aftaler og udstyr i forbindelse med salg af juletræer

Når I planlægger salg af juletræer, så er der visse aftaler der skal på plads. Der hvor I vil stå og sælge, skal I have tilladelse til at gøre det. Typisk skal kommunen give deres tilsagn, hvis det er på en åben offentlig plads. Men er det på privat grund, f.eks. ude foran et varehus eller supermarked, så skal I lave en aftale med den butik, om at I må stå udenfor og sælge juletræer.

Desuden skal I have noget udstyr klar. Udover pengekasser og kvitteringer I kan skrive til kunderne, skal I have noget til at transportere juletræerne i, når I er færdige og pakker sammen.

Herudover bør I kunne pakke juletræerne ind i net, så de ikke fylder så meget og er nemmere for kunderne at transportere hjem. Sådan en “maskine” kan I jo muligvis låne af den landmand I laver leveringsaftalen med. Derudover bør I nok have en sav, nogle handsker, en kost og skovl (så I kan feje op efter jer), plasticsække, evt. et par stole og et bord til at have penge m.m. på.

Derudover kan I gøre det lidt hyggeligt. Det bliver jo tidligt mørkt. Så I kan jo evt. tænde et par fakler eller andet hygge lys. Det skaber også opmærksomhed omkring jeres salg.

Hvornår skal I sælge

I skal sælge op til jul !!

Men bortset fra det, så kan I sagtens starte med at sælge juletræer fra starten af december. Der er ikke den store idé i at starte før december, der er ikke det store salg. Men der er alligevel en del der vil købe juletræer i starten af december.

Alt efter hvor meget tid og kræfter I har, så vil jeg foreslå at I står og sælger juletræer fredag eftermiddag, lørdag samt søndag i åbningstiden. De fleste supermarkeder og varehuse har åbent alle søndage i december, så der er gang i salget her. Især den sidste eller evt. de 2 sidste weekender inden jul, vil I kunne sælge rigtig mange juletræer.

Men et godt råd er, at I ikke tænker at så kan I spare lidt på kræfterne og nøjes med at stå og sælge de sidste par weekender. Folk planlægger nemlig (bevidst eller ubevidst) hvor de skal købe deres juletræ når det nærmer sig jul. Så det kan godt være I ikke sælger så mange juletræer de første weekender, men folk har så set jer, når de alligevel var inde at handle, og mange har så planlagt at købe hos jer når de har set jer stå der. Hvis ikke I står der, så ved de ikke I eksisterer og de planlægger at købe andre steder.