5 typiske fejl som ansøgere begår

5 typiske fejl ansøgere begår
Hvert år bliver der sendt i tusindvis af ansøgninger afsted mod de danske fonde. Så snart ansøgningen er sendt afsted, så kommer den lange tid, hvor man går i spænding og venter på svar. Det føles lidt som da man var barn en juleaften. Ventetiden indtil gaverne skulle pakkes op, var utrolig lang.

Desværre er der mange som oplever det ene afslag efter det andet på deres ansøgninger. De har svært ved at komme igennem nåleøjet og få bevillinger til deres projekter. Tværtimod er der andre der bliver ved med at kunne få bevillinger, igen og igen bliver de tilgodeset fra fondene. Hvordan kan det være?

I mit arbejde med fundraising, ser jeg et hav af disse ansøgninger både før og efter at de er sendt ind. Jeg støder utrolig tit på de samme fejl igen og igen ved ansøgningerne. Fejl som gør at man næsten helt sikkert ikke får del i pengene fra fondene.

Herunder vil jeg beskrive 5 af de typiske fejl folk begår når de søger fonde. Hvis du læser det, lærer af det og lader være med at begå de samme fejl, så er du allerede et godt skridt foran mange andre, i kampen om at få del i midlerne fra fondene.

Fejlene herunder er skrevet i tilfældig rækkefølge.

Fejl 1: Projektet passer ikke til fonden

En af de typiske fejl jeg ofte ser, er at man ikke har taget stilling til om fonden overhovedet støtter foreninger / organisationer / projekter som det man repræsenterer. Ansøger har simpelthen ikke gjort sit hjemmearbejde godt nok.

Fondene har en fundats (et sæt vedtægter) som sætter nogle rammer for, hvad fonden kan støtte. Derudover kan fondens bestyrelse have lavet et sæt retningslinjer som de arbejder efter for tiden, for at snævre det yderligere ind.

Hvis fonden f.eks. støtter socialt arbejde i Nordjylland, så nytter det ikke at søge fonden hvis man repræsenterer en idrætsforening i Sønderjylland, selvom projektet du søger penge til kan være nok så godt.

Så sørg for at gøre dit hjemmearbejde godt og grundigt, ved at sætte dig grundigt ind i hvad de enkelte fonde støtter. Det kan du typisk gøre ved at læse på fondens hjemmeside, hvor der ofte er et link til fondens fundats / vedtægter, ligesom de fleste fonde også har et punkt der hedder ”Vi støtter”.

Derudover er det nok så vigtigt også at læse hvad fonden IKKE støtter. Her sorterer de nemlig ofte en bestemt type projekter fra, som ellers normalt ville ligge indenfor det de støttede.

Fejl 2: Urealistiske budgetter

Til stort set alle ansøgninger bør der sendes et budget med, som giver et klart billede over indtægter og udgifter ved projektet, så fonden kan se om projektet hænger sammen.

Desværre er det ofte sådan, at mange ansøgere bruger alt for lidt tid på deres budget. Jeg oplever ofte når jeg snakker med nogle ansøgere, at de tænker budgettet som en biting i forhold til selve ansøgningen. Men det forholder sig næsten lige omvendt.

Budgettet er hele grundlaget for om projektet er realistisk at gennemføre. Er tallene forkert i budgettet, risikerer fonden jo enten at putte penge i et projekt som alligevel ikke bliver til noget eller må stoppe halvvejs, eller at de spilder deres penge et sted, hvor der slet ikke var brug for deres støtte alligevel.

Du bør derfor altid bruge god tid på dit budget og sørge for at alle poster i budgettet er så realistiske som muligt. Indtægtsposterne er ofte de sværeste, da de i mange projekter kan være svære at forudsige. Men kom med et realistisk bud og sæt det hellere for lavt end for højt. Indtægter fra andre fonde, kommune m.m. bør også fremgå af budgettet.

Når det gælder udgiftsposterne, bør der i langt de fleste tilfælde være indhentet tilbud fra relevante leverandører, for at sandsynlige gøre beløbets størrelse. Det kan være tilbud fra håndværkere eller leverandører af fødevarer eller udstyr der skal købes ind.

I større byggesager kan håndværkerne dog ofte ikke give et egentlig tilbud, før der er foretaget en projektering af projektet. Projektering kan koste mange penge, hvorfor det også vil indgå i budgettet. Her kan man med fordel starte med at få et overslag fra håndværkerne. Når de første penge er kommet i hus, kan projekteringen sættes i gang, hvorefter de endelige tilbud fra håndværkerne indhentes. Så kan budgettet rettes til og de endelige beløb kan indhentes hos andre fonde eller i et videre samarbejde med fonden.

Hvis ikke du har gjort dit hjemmearbejde ordentligt mht. budgettet, så vil det ofte resultere i et afslag fra fonden. Fondens medarbejdere eller administratorer er vant til at læse mange budgetter fra mange projekter. Helt sikkert også projekter der ligner dit projekt. De har derfor stor erfaring med at studere budgetter og ser på et øjeblik om budgettet virker realistisk eller ej. Er dit budget ikke realiskisk, så får du med 99,9% sikkerhed et afslag. Uanset om budgettet er for lille eller for stort.

Fejl 3: Ansøgningerne er ikke tilpasset fonden

Tilpas ansøgningenDenne fejl ligger lidt i forlængelse af fejl nr. 1, dog med den forskel at her har fonden i princippet mulighed for at støtte projektet. Dog har ansøgeren på ingen måde sat sig ind i hvad fonden prioriterer eller gerne vil opnå.

Flere og flere fonde vælger at give færre donationer men til gengæld lidt større donationer. De ønsker at hjælpe samfundet på vej i en bestemt retning. Det gør de ikke ved at skyde med spredehagl i alle retninger, men ved at give til projekter der gavner det de har som målsætning.

Disse målsætninger kan man næsten altid også læse om på fondens hjemmeside ved at grave lidt dybere i deres materiale som nyheder og andre tekster på deres hjemmeside. Nogle fonde har et punkt der hedder strategi eller lignende. Læs alt hvad du kan overkomme, det betaler sig hjem igen senere.

Det er også en rigtig god idé at se hvad fonden tidligere har støttet og især hvad den har støttet de sidste par år. Se hvad fonden skriver om projekterne osv. Her kan du ofte se hvad fonden har lagt vægt på ved de forskellige projekter.

Det du så skal gøre herefter, er at finde de punkter hvor dit projekt falder ind i fondens strategi. Det kan godt være det ikke er hele dit projekt eller det helt overordnede formål med projektet, men du kan måske få støtte til en del af projektet ved at fremhæve dette.

Desuden er der mange fonde, der nemmere bliver blød i knæende, hvis de tydeligt kan mærke på ansøgningen, at den er skrevet direkte til dem, ved at fremhæve deres strategi og målsætninger i ansøgningen og vise hvordan dit projekt kan hjælpe fonden med at få dens målsætninger indfriet.

Du kommer meget længere ved at målrette din ansøgning til fondene, i stedet for bare at rette navn og adresse øverst på ansøgningen og så sende den samme ansøgning til 10 forskellige fonde. Brug de ekstra timer det tager at læse materialet og omskrive din ansøgning, så kommer du meget hurtigere i mål med din finansiering.

Fejl 4: Projektet adskiller sig ikke tydeligt fra alm. drift

Fonde giver generelt ikke til foreningers drift. Det er en tommelfingerregel som gælder ca. 95% af alle danske fonde. Du vil derfor ikke opleve meget andet end afslag hvis du søger fonde om direkte tilskud til din forening eller organisation. Bevares, enkelte lokale fonde vil måske støtte med et mindre beløb, men det er mere undtagelsen der bekræfter reglen.

I stedet for skal du og din forening søge om tilskud til konkrete projekter. Projektet skal adskille sig klart fra den almindelige drift. Det kan derfor være et nyt tiltag I vil stable på benene, noget konkret udstyr I vil indkøbe eller noget nyt der skal bygges osv.

Det er derfor ikke fondsvejen I bør gå, hvis I mangler penge til den almindelige drift pga. dårlig økonomi. Her bør I i stedet for kigge efter at tjene pengene på anden vis. Det kan f.eks. være via salg af skrabelodder el.lign.

Fejl 5: Manglende bilag eller manglende brug af ansøgningsskema

Det sidste punkt jeg vil nævne her, er at mange ikke får læst ordentligt på de formelle krav der er til en ansøgning hos den enkelte fond. Der kan være store forskelle på hvilke oplysninger de forskellige fonde vil have tilsendt. Lever du ikke op til de formelle krav, så får du helt sikkert et administrativt afslag. Dette vil sige, at din ansøgning ikke engang bliver forelagt for dem der skal afgøre om dit projekt er støtteværdigt eller ej.

Jeg vil derfor endnu engang opfordre dig til at læse grundigt på fondens hjemmeside, hvilke krav de stiller til din ansøgning. Dette kan du ofte finde information om under et punkt der hedder ”Sådan søger du” eller lignende.

Ofte forlanger fonden en række forskellige bilag der skal sendes med. Det kan være bilag som budget, vedtægter, årsregnskab, oversigt over bestyrelsen m.m. Læs grundigt hvilke bilag der skal med. F.eks. varierer en ting som årsregnskab fra at man ønsker sidst godkendte årsregnskab og til at man ønsker de sidste 3 års årsregnskaber. De fleste ønsker 1 regnskab, men hvis du ikke læser ordentligt og bare sender ansøgninger afsted, så går det galt hos den fond der muligvis gerne vil støtte dig, men afviser dig, da du kun har sendt et årsregnskab med og ikke de 3 som de forlanger.

Det sker desværre også alt for tit, at man bare benytter en liste man har fået over fonde. I stedet for at sætte sig ind i hver enkelt fonds krav til ansøgninger, så skynder man sig bare at printe en stor bunke ansøgninger og sender dem afsted til alle på listen (eller via e-mail til alle fondene). Dette gik måske engang for snart mange år siden.

Men i dag benytter flere og flere fonde ansøgningsskemaer. De fleste bruger efterhånden online skemaer, men der er også en del der bruger fysiske ansøgningsskemaer. Hvis ikke du bruger fondens ansøgningsskema, så kan du også godt regne med at få et afslag.

Grunden til at fondene bruger ansøgningsskemaer, er for hurtigt at kunne danne sig et overblik over de modtagne ansøgninger, så de hurtigere kan få dem sorteret og udvælge de ansøgninger de vil støtte. De får meget nemmere ved at sammenligne ansøgningerne, hvis de alle er sat op på samme måde.

Benyt derfor altid ansøgningsskema hvis fonden forlanger det, også selv du synes du kan levere et super smart og flot opsat ansøgning.

Undgå de dumme fejl

Som du måske kan se af ovenstående 5 typiske fejl, så kan langt de fleste undgås ved bare at gøre sit hjemmearbejde ordentligt. I høj grad handler det om at læse grundigt på fondens hjemmeside. Her bør du som minimum læse deres fundats, hvad de støtter og hvad de ikke støtter. Har den en strategi bør du også læse denne. Derudover skal du læse hvad de tidligere har støttet samt hvordan du søger om støtte hos dem.

Det kan godt tage et par timer at sætte sig grundigt ind i bare en enkelt fond, men det er en meget høj timeløn du kan score, det kan jeg love dig. Den meget grundige research vil i mange tilfælde ret hurtigt afsløre, at den fond du først tænkte på, ikke er relevant for dig alligevel. Skynd dig derfor videre til den næste fond. Når du så finder en fond der passer, så vil du med lidt tilpasning, kunne ramme dem lige i hjertet og gøre dem blød i knæene, så de vælger at bevilge dig penge til dit projekt.

Har du spørgsmål omkring ovenstående, så stil dem gerne i kommentarerne herunder.

Ellers vil jeg ønske dig god læse lyst og held og lykke med dit projekt.

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld nyhedsbrev

Kommentarer

  1. anne mette skriver:

    Hej Steffen.

    Hvad hvis man ikke har årsregnskaber fordi man er gået i gang med sit første projekt som privatperson som man ønsker støtte til?

    Mvh

    Anne Mette

    • Hej Anne Mette

      Hvis du endnu ikke har nogle årsregnskaber, så vil jeg forklare hvorfor, men stadig søge.
      Hvis du skal vedhæfte årsregnskab, så vil jeg vedhæfte et bilag, hvor jeg forklarer hvorfor der endnu ikke er et årsregnskab.
      Desuden vil jeg istedet lægge ekstra vægt på budgettet fremadrettet. Udover projektbudget, så også medsende et driftsbudget for foreningen.

  2. David skriver:

    Hej Steffen

    Hvis nu man igennem sit arbejde som lærer har nogle ideer, som kunne komme til gavn for skolens trivsel, hvordan hænger det så sammen?

    Her tænker jeg konkret på hvis man har en plads hvor man vil lave noget parkour-bane/skate-bane?
    Det er jo ikke forening…? er det så helt ude i skoven?

    • Hej David
      Nej, det er ikke helt ud i skoven 🙂 Medmindre det er der du bygger din parkour-bane. Haha.
      En skole kan godt søge midler fra fonde til sådan en bane. Sålænge det ikke bør være en kommunalopgave, hvilket jeg dog ikke anser dette for at være. Så længe skolen har nogle rimelige faciliteter ellers.
      For at lægge yderligere vægt bag ansøgningen, kan det anbefales at lave samarbejde med lokale sportsklubber m.m. som vil kunne bruge banen, uden for skolens åbningstid.
      Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis noget af dette lyder interessant og du vil have hjælp til udarbejdelse af projektet og ansøgninger m.m.

      Venlig hilsen
      Steffen

  3. Peter Ravn skriver:

    Hej Steffen
    Jeg som enkel person har taget opfordringen op at etablere et søfarts museum på de gamle dansk vestindiske øer. Projektet har 2 hovedformål. 1. At etablere en fotoudstilling på st croix ved 100 års jubilæet (vi solgte øerne i 1917) 2. etablere et bådbygger program for lokale unge, for at bygge en vest indisk fiske jolle.
    Mine spørgsmål er:
    1. Hvordan er jeg stillet, når jeg søger som enkel person ?
    2. Jeg få muligvis støtte fra lokale (på øerne), hvordan takler jeg den økonomiske side af det (skat, moms mm)
    3. Da båd projektet, er længer varende, har jeg behov for dækning af faste udgifter i DK, ligeledes til rejser. 2 til 3 gange frem og tilbage, kan jeg det ?
    Med Venlig Hilsen
    Peter Ravn – Bådebygger

    • Hej Peter
      Det lyder som et spændende og stort projekt. Hvordan fondene vil stille sig, kan være svært at svare på med den information her.
      Men de fonde du nok skal have fat i, er fonde som prioriterer søfart højt. Der findes en række fonde, her nævner jeg lige et par stykker eller 3 som du vil kunne kontakte, inden du sender en ansøgning afsted, for at høre hvordan de umiddelbart stiller sig i forhold til dit projekt.

      Fonde du evt. kan få støtte fra:
      A.P. Møller Fonden
      Lauritzen Fonden
      Dampskibsselskabet Orients Fond

      Her er da lidt at gå igang med.
      Du vil jo i princippet ikke søge på private vegne, men på museets vegne, så pengene bør gå ind på en driftkonto i forbindelse med museet og ikke til din egen konto.

      Håber du kan bruge mit svar til at komme lidt videre 🙂

      • Tak for svar Steffen
        De fonde du nævner er også på min liste.
        Efter udarbejdelsen af en forretnings plan, ville det så være en god ide at søge fonds midler til mindre dele af projektet, såsom rejse, udstillingsudgifter, og ophold ?
        Bør jeg lave en museumsforening (med egen konto) til dette projekt ?
        -Når jeg læser om fundraising er det oftest foreninger der søger penge
        Jeg ser også en promovering af de gl. dansk vestindiske øer, så måske der er nogle fonde at søge ang. turisme ??
        Tusinde tak for hjælpe
        Mvh Peter Ravn .

        • Du kan sagtens søge fonde om delelementer af projektet. Nævn her kort hvad hele projektet går ud på og dyk så ned i de delelementer du søger hos den enkelte fond. På den måde kan du også målrette dine ansøgninger til de fonde du søger, sådan at du øger dine muligheder for bevillinger.

          Vær dog opmærksom på, at rejser generelt kan være svært at få penge til, hvorfor dette nok bør indgå i en større ansøgning som et delelement, for at få projektet gennemført.

  4. Maiken lykke Sørensen skriver:

    Hej Steffen

    Jeg vil gerne søge midler til et musikrum/bygning, på den skole jeg arbejder. Kan du hjælpe med hvilke fonde der er passende at søge hos. Jeg er helt grøn på området ?
    Det vil være et relativt dyrt projekt, og er der i den forbindelse fonde man ikke kan søge hos?

    Derudover vil jeg spørge om man kan søge midler til drikkevandsbeholdere til de forskellige kontorer på vores skole?
    Hilsen Maiken

    • Hej Maiken

      Lyder spændende med dit projekt. Dog må jeg lige beklage, at jeg har brug for en hel del mere information, for at kunne pege på konkrete fonde, da det kommer meget an på vinklingen til den enkelte fond.
      I princippet er der en del fonde der vil kunne støtte både musikrum og drikkevandsbeholdere.
      Ang. drikkevandsbeholdere, så kommer det an på om det er et led i et større projekt omkring sundhed, motion osv. Ellers tænker jeg at man kan søge det hos en mere lokal fond, f.eks. en bank eller sparekassefond.
      Jeg ved ikke hvilken skole, område eller typen af skolen, så det er også meget svært at sige lige omkring musikrummet. Men der findes flere fonde, som vil kunne støtte det, men det kommer meget an på vinklingen og hvad det ellers kan bruges til. Så jeg vil undlade med at guide dig i nogen retning her, men kort sige at du her skal have fat i nogle af de lidt større fonde. Men jeg kender heller ikke budgettet, men der findes stort set fonde til ethvert budget.

      Håber trods alt du finder lidt hjælp i det jeg skriver 🙂

      Held og lykke med dine projekter.

  5. Flemming Christiansen skriver:

    Hej Steffen.
    Jeg er først nu begyndt, at kigge efter nogle fonde til min søn. Har tænkt på det længe. Kan godt se at der er en del arbejde i det. Men som du også skriver, at det måske kan være en god timeløn.
    Min søn spiller elite fodbold i FC Helsingør. Han er 15 år Gammel. der er efterhånden en del udgifter.
    Kontingent, udstyr (dyre fodboldstøvler 2 til 3 gange årligt). rejser 2 til 3 gange om året i Europa. Turneringer her i Danmark. For det meste på Sjælland.
    Jeg har sgu svært ved at følge med økonomisk. Vil de fleste fonde ikke støtte Professionelle i stedet for en privat?
    Som sagt er jeg først lige ved at snuse til det med fonde.
    Har du nogle eksempler/forslag til hvor jeg kan søge. ?
    Ja det er måske lidt et “frækt” spørgsmål, da jeg jo selv kan og skal kigge rundt.
    Eller skal jeg prøve noget helt tredje??

    Mvh

    Flemming

    • Hej Flemming
      Det lyder super godt med din søn og hans store talent med fodbolden.

      Umiddelbart kan det blive svært at gå fondsvejen. Du kan kigge lidt efter nogle legater, som måske kan støtte jer, men det kræver nok generelt at I økonomisk er temmelig svært stillet.
      Ellers vil jeg anbefale jer at forsøge at gå efter nogle sponsorer istedet for. Evt. en lokal sportsforretning, som vil kunne sponsere fodboldstøvlerne, mod at din søn gør reklame for forretningen på Facebook og andre steder.
      Ellers vil jeg måske også anbefale jer at tage kontakt til DBU og høre om de måske har erfaring fra lignende situationer.

      Held og lykke med arbejdet 🙂

  6. Frank Skou skriver:

    Hej Steffen.

    Har du kendskab til fonde, hvor jeg kan søge midler til en psykoterapeut-uddannelse? Jeg har netop afsluttet en 3.årig-uddannelse til samtaleterapeut, og de sidste to år for at blive certificeret psykoterapeut, vil koste yderligere ca. 100.000 kr. + en måneds ferie fra min arbejdsplads. Jeg vil bruge uddannelsen i mit arbejde med mennesker med ADHD, og er herudover frivillig i arbejdet med unge mennesker i alderen 15-23 år, hvor vi tilbyder samtaleforløb a’ 5-10 samtaler. Jeg arbejder overordnet med udsatte borgere i kommunalt regi.

    • Hej Frank

      Mine spidskompetencer er ikke indenfor legatsøgning til uddannelser, så jeg vil undlade at rådgive dig på dette område.
      En af de større fonden inden for legater er bl.a. Nordea Fonden, men om de vil kunne støtte dig, kan jeg desværre ikke svare på.
      Men prøv at kontakte nogle fonde, de vil ofte gerne tage en dialog og guide dig i den rigtige retning.
      Held og lykke med uddannelsen 🙂

  7. Brigitta Koerner skriver:

    Hej Steffen

    Jeg arbejder for et dyreværn hvor jeg skal søge penge til dem. Jeg er ny i fundraising. Mine spørgsmål går på at mange fonde ikke støtter til drift, men det er jo lige netop driften et dyreværn som oftest har brug for hjælp til. Gælder ansøgninger om penge til drift også dyreværn? Og de fonde, der støtter dyreværn, støtter de ikke netop til drift?

    • Hej Brigitta

      Dit spørgsmål er ret interessant og det kunne der skrives et langt svar til. Men jeg vil forsøge at gøre det meget kort her.
      Det er korrekt at der sjældent gives støtte til drift. Dog er der forskel på hvilken type forening man er. I jeres tilfælde findes der jo fonde der meget gerne vil støtte dyreværn m.m. Så I kan godt søge.
      Er I mere ude at søge almennyttige fonde, så kræver jeres ansøgning, at det er til noget konkret I søger. Om det så er til en oplysningskampagne, behandling af et vist antal dyr eller lignende.
      Så klø bare på, men prøv at se om I kan afgrænse nogle af jeres aktiviteter og pakke dem ind i et projekt, sådan at det er projektet I søger til og ikke bare til generel drift af dyreværnet. Ved at gøre det sidste, så vil I have større held med fondsansøgninger.

      Håber det hjælper dig lidt…

  8. Brigitta Koerner skriver:

    Hej Steffen

    Tak for dit svar, det gjorde mig lidt klogere og en smule mere selvsikker, da jeg netop har tænkt at man kunne udspecificere driften meget mere, så der for eksempel søges til medicin eller dyrlægeudgifter eller desinfektionsmidler eller kontormøbler eller lønninger af bestemte grupper i staben. Vi har selvfølgelig også projekter af forskellig slags og der finder jeg det som sådan nemt nok at søge.
    Jeg har faktisk et andet spørgsmål; hvis foreningen nu ansætter mange fleksjobbere, kan jeg så søge fonde der har sociale formål eller skal der stå specifikt i vedtægterne, at man forsøger at ansætte fleksjobber så vidt det er muligt?

    • Det lyder som en god idé at søge til konkrete ting som du nævner her! Det er nemmere at få til.

      Det behøver ikke stå direkte i vedtægterne at man ønsker at ansætte fleksjobbere, før at det kan virke. Det vigtigste er at man har en politik og at man handler på det.

  9. Hej Steffen
    jeg har netop printet din vejledning ud 10 tips til bedre osv…Tak, det er dejligt med noget støtte.
    Jeg skal til at søge fonde som medlem af foreningen DrClown i Danmark. Vi er 8 frivillige omsorgsklovne, der fra den 1.4.-8.4.17 rejser til Vestbredden for at klovne for flygtningebørn på 5 skoler bla. i Ramallah under beskyttelse af FN. I foråret 2016 var i Grækenland og klovne også for flygtningebørn på havnen i Piræus og for egen regning. Vi har derfor besluttet at prøve at skaffe lidt penge til vores rejse, forsikringer og ophold (ikke de den store sum penge) men dejlig hvis vi kunne få lidt økonomisk hjælp.

    Jeg er igang med at checke dit liste over mulige fonde og ja, det er stort arbejde, så derfor vil jeg spørge dig om du umiddelbart kan nævne nogle emner, som du ved støtter den her type formål? Sidste spørgsmål tror du at vi kan nå at skaffe pengene inden vi rejser eller er det urealistisk og hvis det er det. Vil fonde give os pengene efter vi er kommet retur?
    På forhånd tak hjælpen
    Alice Fogh

    • Hej Alice
      Håber du får god hjælp i den gratis e-bog omkring det at skrive en fondsansøgning.

      Dernæst vil jeg sige, at jeg altid er meget påpasselig med at rådgive omkring deciderede fonde, da det kræver lidt større research at finde nogle fonde som passer direkte ind i konceptet. Der kan nemt være nogle faldgruber, som man ikke lige får taget højde for i starten.
      Men det du skal lede efter, er fonde som støtter humanitært arbejde. Gerne nogle fonde som ligger vægt på børn også og som måske har givet til lignende projekter tidligere. Det er et større arbejde, men til gengæld finder du nok en håndfuld fonde, som vil kunne støtte jeres projekt.

      Dernæst vil jeg dog sige, at det kan blive endog særdeles svært at nå at få midlerne inden jeres afrejse. Det er lige på grænsen til at det kan nås nu. Man skal altid være i god tid med fondsansøgninger. Flere fonde har svartid på 6 måneder f.eks.
      Dog hvis du finder en fond med ansøgningsfrist nu her i januar eller start februar, kan du måske godt nå at få et svar inden.

      Generelt udbetaler fonde ikke støtte til projekter der allerede har været afholdt, eller som vil blive afholdt inden fonden kan nå at give et svar. Kan de se det ud af ansøgningen, er der mange fonde der med det samme giver afslag. Dog har jeg set det et par gange, at der er kommet tilsagn fra en fond efterfølgende, men det er mere undtagelsen end reglen at det kan lade sig gøre.

      Håber du kan bruge dette.

  10. Bob Karlsen skriver:

    Hej Steffen

    Vi er en iværksætter virksomhed med fokus på online sikkerhed/privatlivsfred der er i gang med at lave en app og prøver at rejse nogle midler til at få modnet vores produkt så det kan komme på markedet. Vi har med stor glæde læst med på din webside her, kunne du måske pege os i retningen af nogle interessante fonde vi kan søge, tak

    Umiddelbart falder vi i kategorien af speciel-medarbejder, innovation, teknologi og erhvervsmæssige formål

    Alt godt

    • Hej Bob

      Der kan være lidt forskellige fonde. Men en fond som innoBoster kunne være en mulighed (med det begrænsede kendskab jeg har til jeres virksomhed).
      Jeg vil også anbefale jer at tage kontakt til jeres lokale Væksthus, som også vil kunne hjælpe jer videre.

      Held og lykke med projektet.

Skriv kommentar

*